Bygninger med relation til familine Stobbe i Danmark (Buildings with connection to the family Stobbe in Denmark).


 arythsmi.jpg (22634 bytes) Aryhtsminde, i 1995 kaldet Østergård.
Matr. nr. 22 - Vester Egesborg by og Sogn, Gavnø Herresæde, Hammer Herred.
Postadresse 1995: Rådekrogvej 2.

Ejerskabsforhold

I 1995 på 72 tønder land med tørvemose og 1 tdr land skov.

1909-1920
Peter Oluf fæstede gården og byggede et nyt stuehus da det tidligere var brændt eller skadet. Magnus Stobbe-75 kørte som 10 årig flere gange til Gavnø for at betale termin på 250 kroner. Gården blev købt ud for ca. 34.000 kroner med 28.000 kontant og 6.000 i lån med Gavnø som kautionist.

1920-1940
Vejen til gården gik i gamle dage desuden ind øst til gården fra Lovvej. "Aryhtsminde" stod der på indkørsels stenen hvor landevejen og vejen til gårdspladsen mødtes. På kort over "Baroniet Gaunø" fra 1854 viser at Arythsminde på dette tidspunkt havde hørt under Gavnø.
Der blev brugt tørv til fyring i køkken komfuret. Der blev skåret 40.000 stykker tørv om året med størrelse som en ildfast sten. Soltørrert på jorden. Det tog gerne en måneds tid om året. Der blev ofte brugt en hjemmelavet "tørvekanon" trukket af en hest. Indholdet blev hældt ud i 2 træforme der hver rummede 60 stykker tørv.
Om vinteret blev der skåret tækkerør på mosen der ligger syd for gården.
Smedebanken har kode 36 og ligger nordvest for gården hvor sønnen Magnus-75 plantede 3.000 træer, ½ fyr og ½ gran i 30erne. Det var standard at der gik 3.000 træer på en tdr land. I skellet mellem mark og skov har der i gammel tid været en smedie for der er fundet tøndebånd og hjulringe i området. Der blev i år ?? plantet en dobbelt række ask m.m. rundt om hele jorden. I 1995 stadig kendt som Stobbe`s gård hos de gamle naboer. Aryht er Thyra stavet bagfra, en kvinde der må havde boet meget tidligt på gården. Meget tidligt blev der installeret strøm og muligvis telefon allerede før 1920.


Hemmingsmosegård
Matr. nr. 7 Str. Røttinge by, Snesere Sogn, Baarse Herred
Postadresse: Muldbjergvej, 4733 Tappernøje

Ejerskabsforhold

Firelænget gård bygget i 1730, bindingsværk med stråtag liggende øst for jorden. Stuehuset blev lejet særskildt ud i 1920erne. Gården uden jord blev solgt fra af Kresten Stobbe-41 i 20erne og passerede en del ejere gennem dette århundred.
52 tdr. land jord der er omgrænset af levende hegn. På syd siden af mere end 50 Poppeltræer / Blommetræer formentlig plantet i Magnus Vilhelms levetid. De tjente til opvarmning i stuehuset og blev udtyndet i system.
Jorden var i det væsentligste en mod øst svagt skrånende retangulær mark strækkende sig vest-øst og med den nordlige side afgrænset af, den fra Frederik 4. i år 1701 oprettede ryttergodser med, en såkaldt "vildtbanegrøft". Dette Vordingborg Rytterdistrikt blev solgt på aktion i 1774 og herved opstod "Skovbygaard", det senere Engelholm, som overtog de 6 gårde i St. Røttinge.
Forpagtede for minimum en periode på 10 år af "Bankmarken" på 11 tdr land af Engelholm startende 1 April 1883. Der blev bygget en lille tilbygning på ud mod haven i røde sten på huset i bindingsværk. Aftægtdelen af gården var større end afdelingen for de unge. I Magnus Vilhelm-33 regnskabsbog ses at der den 19 Maj 1904 betaltes 344 kroner i afgift til Engelholm.


Vestervang
Matr. nr. 7A Str. Røttinge by, Snesere Sogn, Baarse Herred
Postadresse i 1995: St.Røttingevej 5, 4733 Tappernøje

Ejerskabsforhold

Gården med 52 tdr. land er bygget af sønnen Kresten Vilhelm Stobbe på faderen Magnus Vilhelm Stobbe-33 jord ca 250 meter vest fra den oprindelige bebyggelse, Hemmingsmosegård.
Nord/syd vendt stuehuset på 150 m2 med 70
° rødt tegltag og en staldlænge, en længe lade er opført i 1918 af murermester Christoffersen fra Karlshøj, Tappernøje, pris 40.000 kroner. I den sydvendte del af stuehuset blev der indrettet aftægtsdel med vestvendt køkken på 6 m2 og sydvendt stue/soveværelse på 25 m2. I 60erne blev der i stuehuset monteret nye moderne vinduer med termoruder og først i 70erne blev 1. sal indrettet af Holger-86. Indvielse, første gang der var gæster var til Ruths-87 1 års fødselsdag den 17 Januar 1919. Tilbygning kaldet portlængen er opført et par år efter til en pris af 15.000 kroner. Den store port blev lukket af Kresten hver aften. I 20èrne var der cirka 18 røde køer, 7 svinestier med i alt ca 50-60 svin. Under oktober stormen i 1967 blæste laden ned og erstattes af ny kortere men højere lade fra Jan - Apr 1968.


Peter Stobbe's gård
Matr. nr. 14 C Vester Egesborg by og Sogn, Gavnø Herresæde, Hammer Herred.
Strandgårdsvej 3.

Ejerskabsforhol

Den tre længet lille gård med 18 tdr. land lå en lille km vest for den røde kirke i Vester Egesborg ned mod Dybsø Fjord i kode 3. Sønnen Johannes Petersen-7 skriver den 6 Maj 1907-8 til Bentine at han har kørt møj ud, formentlig på hans fars gård. Det antages ud fra dette brev at de har haft 4-6 køer, 2 heste, en landbrugsvogn og en fjedervogn. Nedrevet og nye bygninger genopbygget 50 meter nordligere omkring 1927 ??? Det eneste eksisterende billed er fra 1906. Placering ses af kort fra 1909.


Peter Stobbe's Husmandssted
Matr. nr. 7 Q Bonderup by. Bonderupvej 19 på vejen mod Ndr. Tvede 100 meter uden for byen i et 60
° sving.

Ejerforhold

Gammelt hus med 3 tdr land som vist på billed eksisterer ikke mere. Nedrevet i 1930'erne og erstattet af nyt hus. Tegning ud af Petras hukommelse af stedet forefindes.


Peter Stobbe almindeligt hus med have
Matr. nr. ???? Toksværd by, 100 meter nord for Toksværd kirke. Toksværd hovedgade 57.


Skovløkkegården
Matr. nr. 1-14c Sølperup by, Everdrup Sogn, Baarse Herred.
Postadresse i 1995: Sølperupvej 21, 4763 Tappernøje

Ejerskabsforhold

45 tdr. land jord heraf 3 tdr mose

I 1797 blev alt bøndergodset tilhørende Bækkeskov udskiftet. Hver af de de nye fæstegårde, alle lige store og ens byggede, stod Selby i 1.000 rdl. Ved tiltrædelsen fik bonden to spand heste, 10 køer, kakkelovn, bryggerkedel og et par lispund kløverfrø.
I fæsteperioden var der en klausul på 1% i rente så længe Ellen-34 levede.
Fæstet .............. I 1944 købte Johannes-50 gården af Farmor. Olga-211 arvede hele gården i 1986 hvor Jørgen-213 købte ½ part af moderen og i 1994 købte resten. I haven nord for stuehuset ses i 1996 stadig et pæretræ af betydelig størrelse på mindst 120 års alder. Stuehuset var lejet ud til .... hvilket nærmest totalt ødelagde det. Skovlykkegården blev frakøbt Bækkeskov i 1912 ??? Havde i perioden 1900-40 omkring 12-14 køer, 50 grise.


Johannes Petersen-7 Husmandssted
Matr. nr. 15 af Sdr. Jernløse By og Sogn, Merløse Herred.

Ejerskabsforhold

Området er kendt for i gamle dage at hører under Knabstrup Herregård, der kan spores tilbage til det 13. århundrede, som i 1776 blev købt af Justitsråd C.D.Lunn. Ejendommen er efter al sandsynlighed fæstet af smedemester Bent Christensen, far til Jens Bentsen-60 engang midt i 1800 tallet. Med tilhørende 15 tdr. land jord.
Beliggenhed udenfor byen på hjørnet af Skovvejen og vejen til Sdr. Jernløse by. Sydvendt stuehus og østvendt lade i en 90
° vinkel. Fritstående smedeværksted.
Smeden Jens Bentsen (f. 25 Apr 1825 - 18 Nov 1895) havde til tider 5 svende, men slutter senest i 1890 med sin gerning. Datteren Maren Kristine Bentsen-57 (25 Apr 1861- 29 Jan 1924) overtager stedets opgaver. Da Marens ene datter, Karen Bentine Elisabeth Bentsen-8 (12 May 1888 - 25 Nov 1964) gifter sig den 1 May 1910 med Johannes Petersen-7 overtager han husmandsstedet, svigermoderens ejendom.
Da Johannes Petersen-7 overtager landstedet i 1910 forpagter noget jord nord-øst for stedet. Nedriver den nordvendte fritstående smedebygning i 1925, efter at svigermoderen er død, og erstatter den med en ny bygning på ca 100-120 m2 opført af Murermester Clausen fra Holbæk. Bygningen indeholder mod vest hønsehus, en vognport til hestevogn, stald til 2 heste, svinestald til 6 grise. Loftet bruges til rullemaskine for tøj og hø til hestene.


Stoksminde
Matr. nr. 19 af Nr. Jernløse By og Sogn, Merløse Herred.

Ejerskabsforhold

Beliggende i Nr. Jernløse. Bygningerne var fra før 1910 og en udstykning af Stoksgården der lå på den anden sidde af vejen. Landstedet indeholdt 7 tdr. land, et udemærket stuehus med ..................... Familien flytter derned i 1934 på grund af ændret lovgivning .......


Frederik Rasmussen-200 Husmandssted
En enkelt bygning med stald. 2 små stuer og gik direkte ud i loen med en stige op til høloftet.


Kildevang
Matr. nr. 3A af St. Røttinge by, Snesere Sogn

Ejerskabsforhold

Gården er på 35-40 tdr. land med bygninger beliggende midt i St. Røttinge by.


Bakkegaarden
Matr nr 1 af Butterup By, Nr. Jernløse Sogn

Ejerskabsforhold

42 tdr land mager jord. Gården samt 3 andre nærliggende gårde brændte i 1880. Godsejeren foreslog at fæsterne købte jorden med hver sin brændtomt for rimelige penge, som han ville stille lån til for 5% rente. Bakkegaarden er ikke det opringelige navn.


Dalsgaard
Matr. nr. 12 A, Stenmagle By og Sogn
Postadresse: Ostrupvej 13, 4295 Stenlille

Ejerskabsforhold

Alle 3 længer brændte omkring århundred skiftet og nye blev bygget. Nuværende stuehus i traditionel stil opført 1917.
Oprindeligt 54 tdr land jord. Holger Thomsen købte gården som investering for gode penge tjent under krigen på skæring og kørsel med tørv. De 4 store heste som Johannes overtog med gården stammede fra tørveproduktionen. Solgte gården på grund af engangsskat straks efter krigen. Bjarne købte 2 nabogårde, den første med omkring 25 tdr land først i 1960 og yderligere 50tdr. i slutning af 80erne. Forpagter yderligere lidt jord fra en anden nabo og 10 tdr fra Bakkehus hvor Johannes Elmo Stobbe bor. I 1980erne var der således beetydeligt over 125 tønder land jord for korn til produktion af svin. I 1990 blev 25 tdr. jord ekspropieret til landanlæg for naturgaslager i undergrunden. I 1990erne drevet med 60 svin og lidt over 100 tdr land.


Bakkehus
Matr. nr. 12 ?? - Stenmagle By og Sogn
Postadresse: Sorøvej 70, 4295 Stenlille

Ejerskabsforhold

Bor fra 1978 på svigerforældrenes lille landsted Bakkehus fra 1917 i Stenlille med ca 10 tdr jord forpagtet ud til sønnen Bjarne. Inden Johannes og Karen flyttede ind byggede sønnen Gunnar hele huset om på 3 måneder. Svigermoderen boede der også en tid.


Tvedegård
Matr. Tvedegård nr. 1, Hammer Herred.
Postadresse i 1995: Fårupvej 21

Ejerskabsforhold


Staunsgård
Matr. nr. ?

Ejerskabsforhold
Magnus Vilhelm Stobbe-230 omtales af Emmy som gårdmand


Aldersro
Matr. nr. ??? Sølperup by, Everdrup Sogn, Bækkeskov,

Stadsstuen var ikke forsynet med kakkelovn, men opvarmet med transportabel petroleumsovn. I køkkenet var der et komfur med 2 ringe, vandtank og ovn. Vandposten var vest for huset og da huset ligger højt, ofte tom om sommeren hvor vand da måtte køres ind i mælkejunge fra Skovlykkegården. Beboet i 1930 af Peter Stobbe og søsteren.


Bækkeskov Hovedgård
Hovedgården Bækkeskov under baroniet Gavnø, stammer fra før det 16. århundrede og kendes som klemt ind mellem Krobækken og Herredsbækken. Mange har ejet ejendommen i tidens løb.

Kammerherre Otto Kristoffer von Munthe ( - 1809) en foretagsom mand havde gården fra 1759. Englænderen Charles August Selby (1755-1823 ) (Se litteratur liste i Biografisk Handbog side 397) købte 1795 gården tillige med Everdrup og Bårse Kirker for 104.000 rdl. Startede 1796 på bygning af den nuværende hovedbygning. En meget fremsynet mand der indførte mange moderne engelske dyrkningsmetoder af blandt andet roer, kål, kartofler. I 1797 blev alt bøndergodset tilhørende Bækkeskov udskiftet. Hver af de de nye fæstegårde, alle lige store og ens byggede, stod Selby i 1.000 rdl. Ved tiltrædelsen fik bonden to spand heste, 10 køer, kakkelovn, bryggerkedel og et par lispund kløverfrø. Han forstod sig at omgås sine fæstere og var på den tid en usædvanlig og vellidt person.
På grund af sygdom solgte han alt for tidligt til Kancellisekretær Peter Benedikt Petersen til Engelholm i 1805 for 258.000 rdl. Bækkeskov der solgte gården med pæn fortjeneste 1810 til M.L.Smith der med betydelig formue var vendt hjem fra Vestindien, hvor han havde været byfoged og plantageejer. Det var trange tider og han var måske derfor ikke specielt villig til at hjælpe sine bønder.
Magnus Stobbe-21 og hans hustru Else Marie-30 må have kendt Justitsraad Mikkel Leigh Smith (f. ? - † 1843) da han fæstede Helledes mølle i 1815 hvorfor den ældste datter meget vel har tjent på Hovedgården. Det er ligeledes af Justitsraaden at Carolines lillebror Ole Tias-10 fæster Skovlykkegården i Sølperup i 1842. Smith døde 1843 i København. Enken solgte 1844 til Kammerherre Christian Andreas Vind som straks ophæver hoveriet, forskønnede haven, ejendommen og tog sig meget af skovene. Han dør 1869 hvor enken overtager gården. Sønnen Hofjægermester Ove Vind, der periodisk boede på Fyn, arvede Bækkeskov i 1906 efter Kammerherre, gehejmekonferensråd, gesandt Emil Vind. Fra 1923 til 29 en usikker periode indtil E.Lassen købte Hovedgården. Senest ejer Peter Zobel gården i 1996 hvor der i kontrast til fordums tid kun er ansat 2 personer.


Sparresholm Hovedgård
Sparresholm var næppe nogensinde let at drive og gik i slutningen af det 18. og begyndelsen af det 19. århundrede fra hånd til hånd. Baron Charles A. Selby ejede fra 1799 til 1804 Sparresholm. Prokurator og tidlige godsforvalter på Bækkeskov, Carl Vincens Grandjean underkastede ejendommen hårdhændet og kortsynet reduktion 1804-05, frasolgte bøndergodset, skovstrækninger og avlsgården Rådegård, og tjente herved den formue der tillod ham at købe Vennerslund på Falster. Formentlig blev huset Rakkebro ikke solgt fra ..... dengang. I perioden august 1805 til Marts 1807 ejede levemanden Claus F. Seidelin Sparresholm. Dette endte galt og han måtte sælge til Niels de Bang for 100.000 Rdl. Resterne var nu reduceret til 21 tdr. fri hovedgårdtakst med 4 tdr. skovskyld, Toksværd- Kirke og Kongetiende, hver på 48 tdr. land, en del huse med lidt over 14 tdr. land.
Sparresholm var blevet en miserabel landejendom. De bedste hovmarker var solgt, træer og krat groede rundt i jordene, engene henlå som uføre, fiskeriet var ødelagt, skovene sumpede og ufremkommelige. Bang tog med godt mod fat på arbejdet og søgte først og fremmest at forbedre markerne. Blandt hans fortjenester kan nævnes oprettelsen af et værk til hørrens behandling. Desværre døde han før sit fyldte 40 år. I 1836 overtog sønnen, cand.jur. Oluf Henrik de Bang bestyrelsen af Sparresholm. I 1844 købte han gården for 80.000 rdl. af sin moder og i årene indtil 1863 genrejste han hovedgården men døde i 1872. Sønnen Oluf de Bang overtog i tiden fra 1873 til 1919.
I 1959 overtog kammerherre Georg C. Garth-Grüner, senest sønnen Preben Knud Garth-Grüner og gårdens nuværende areal er øget til 500 tdr. ager og 500 tdr. skov.


Engelholm Hovedgård
Hovedgården Engelholm (under baroniet Gavnø) ??, stammer fra 1785.

Kong Valdemar 2. Sejr (1170-1241) valgte blandt andet området, syd-Sjælland til jagtrevir og i hans håndskrevne Jordebog på Latin fra 1231 står Snesere omtalt for første gang. Svenskerne anrettede svære skader 1650-60 i området hvorfor Kong Frederik 4. i 1701 oprettede en serie Rytterdistrikter. Formålet var selvfølgelig af militær betydning, blandt andet det at man kunne ride fra en borg til næste på en dag .... Men interessen for jagtrevir har også været stor hos andre herremænd.
Vordingborg Rytterdistrikt fik mod nord en såkaldt "vildtbanegrøft" der løb tværs over landet fra Dybsø Fjord til Præstø Fjord. På aktion i 1774 solgtes hele Rytterdistriktet hvorved der opstod 12 hovedgårde og her iblandt "Skovbygaard", som blandt andet overtog de 6 gårde i St. Røttinge.
I 1775 købte Hans Petersen (1733-1803) Skovbygård for 30.000 rdl., som han omdøbte efter hans hustru Inger Engel. Sønnen Kancellisekretær Peter Benedict Petersen (1774-1824) overtog efter faderen. En turbolent periode endte med at rentekammeret i 1830 solgte hele godset til postsekretær Benjamin Wolff ( -1866). Han giftede sig i 1832 med Julie Sneedorff og Engelholm indledte en strålende periode. Han udviste store evner som landmand. Tiende blev fastlagt, naturalhoveriet delvist ophævet, en mængde huslodder udskiftet. Hans ældste søn cand. polit. Hans Christian T. Wolff-Sneedorff ( -1924) arvede gården i 1866 og foretog mange forbedringer indtil 1906 hvor han afstod gården til sin yngre bror Gerner Wolff-Sneedorff.


Fuirendal Baroni
I 1663 solgte Jørgen Rosenkrantz (1607-1675) Vindingegaard til den ikke adelige Margrethe Fuiren. Dette er et af de første eksempler på, at kapital stærke borgerlige nu efter 1660 kunne erhverve jordegods. Efter hendes død overgik det til svogeren Thomas Fuiren der døde 1673 hvor brorsønnen og senere højesteretassessor Diderik Fuiren arvede. Den 13 Marts 1677 blev gården ophøjet til Baroniet Fuirendal under Diderik Fuiren ( -1700) der samtidig blev friherre. Han døde uden mandlige arvinge hvorved baroniet overgik til Kongen. I 1708 blev Fuirendal sammen med 2 andre gårde efter ansøgning indlemmet under grevskabet Holsteinborg, for de næste 200 år.


himmerig.JPG (15335 bytes) Himmerrigsdalen
Beliggende mellem Krobækken og vejen gennem Sølperup. Dalen var ved 1900 omkring 150 x 30 meter øst-vest vendt med bækken på den nordlige side. Brugt til sports aktivitet, spejder og folkelige sammenkomster, børne dyrskuer, udstilling af landbrugsudstyr.
Mellem bækken og den i gamle dage græsklædte flade står der endnu en række bøgetræer i alderen 150 år med datidens grafitti. Navne, hjerter med mere er snittet ind i barken. Den ældste viser at Børge elsker Anne fra 1898 og den seneste fra midt i 1950erne. Dette huskes af flere personer som det sidste årti stedet blev benyttet.
Billed viser Magnus Vilhelm Stobbe holder et lille barn i favnen omkring år ....... I mellemkrigsårene holdtes der børne dyrskuer. I 1996 kan Himmerrigsdalen dårligt nok findes, overvokset med træer, buske og helt uden den åbenhed og lys kendt fra før århundredets begyndelse.


Copyright - Stobbe - e-mail: ps@stobbe.dk - Home