Familien Stobbe og relaterede personer, født før 2 Verdenskrig, opført alfabetisk.

 

Amalie Sofie Stobbe-40
(f. 29 Juni 1837 - † 1920)
Levnedsforløb
Sofie var en noget speciel personlighed, noget sær og indesluttet. Hun holdt dog af at stå op meget tidligt om morgenen, starte med en kop endog meget stærkt kaffe, spædet op med lidt brændevin på sine gamle dage. Når hun var godt i gang med dagens gøremål stod resten af familien op benyttede da gerne Sofies kaffebønner. Disse kaffe rester var stadig fulde af kraft.
Sofie var gerne på udkik for en kørelejlighed til Præstø for at indkøbe blandt andet "nogle stærke dråber" uden at det vakte opmærksomhed på hjemegnen. Det tog mange år før Sofie kunne klare sig til Marie-36, de blev dog gode venner da Marie var en voksen kvinde. Sofie boede hele livet på Skovlykkegården i Sølperup. Først hos faderen senere hos søsteren og Ole Olsen. Hun blev aldrig gift.

 

Anders Erik Stobbe-54
(f. 31 Juli 1914
Levnedsforløb
Købte i fællesskab med broderen Knud en rigtig grammofon med mekanisk optræk og tragt for lakplader, for 15 kroner og yderligere 2,5 kroner for en mindre samling plader. Da Oluf mente sådant et apparat til populær underholdning var en forbandelse måtte den kun benyttes i yderste hemmelighed. Gerne sad drengene inden i et skab og nød tonerne. En dag skulle den benyttes til underholdning for naboens børn og blev under stort ståhej hejst ud af vinduet på 1.sal. Snoren knækkede undervejs og Erik hoppede jamrende rundt og råbte, "min kapital, min kapital".
Efter krigen passede Erik gården for sin far. Blev på de årlige store familiefester berømt for sine fine evner til at underholde børnene med stor opfindsomhed, påklædninger, spillen spøgelse om natten, og meget andet.
Faderen Peter Oluf var ikke specielt fremsynet mand hvad der angik landbrug. Men Erik fik dog gennemtrumfet anskaffelsen af en traktor en forsommer efter krigen. For alle sparepengene købte han en Fordson Major med jernhjul og en 2-furet Frangle plov. Men først skulle den bruges foran selvbinderen. Han ombyggede selv træktøjet på selvbinderen. Men så skete det som ikke måtte ske. En dag på vej op til marken ad Smedebanken nærmest eksploderede motoren. Et stempel var gået igennem motorblokken. Han måtte hente hestene til at trække traktoren hjem. Traktoren stod længe udenfor træerne uden at der blev talt om den, endsige gjort noget. En helt ny motor var påkrævet og kun efter moden overvejelse blev der bevilget penge. Så kørte den igen. Den første opgave var at pløje et lille stykke jord på 5 tdr. land. En opgave der normalt tog 5 dage med heste var nu reduceret til en enkelt dag. Omsider indfriede maskinen alles forventning.
Anders Erik elskede heste, især den sorte Oldenborger han købte som føl og selv opdrættede. Den huskes som en pragtfuld ridehest han havde megen glæde af.

 

Anders Olsen Fyhn-269
(f. 24 December 1723 - † 30 December 1787)
Levnedsforløb
Han var søn af gårdfæster Ole Hansen Fyhn og hustru, Bodil Andersdatter og født i byen Tornemark. Mod sædvane lærte Anders tidligt at læse og skrive og i 1751 da skoleholder Niels Christian Lerche blev forflyttet fra Spjellerup til Saltøby, afløstes han i Spjellerup af en bondesønnen Anders. Anders Olsen Fyhn havde dog vist nok virket som skoleholder inden 1751, måske allerede fra 1748, da han blev gift med Anne Madsdatter fra Spjellerup, i hvert fald kaldes han allerede 1750 Anders Skoleholder, men måske har han været medhjælper hos Lerche, der også var snedker, og som derved bedre har kunnet passe det erhverv, som gav et bedre levebrød end skolegerningen. Men fra 1751 var Anders Skoleholder altså ene om bestillingen, som han varetog, indtil han ved juletid 1787 døde.
Lønnen han oppe bag var lidt kompliceret; 10 rdl. fra de 23 huse i byen, 3 rdl. for leje af en lade, 3 rdl. fra salg af lys i kirken, fra Baroniet 4 tdr. byg og 4 tdr. rug samt 20 læs tørv, byen tillige frit græs og foder til een ko og seks får.
Han var som nævnt gift med en af byens piger, men hun døde på deres 6 års bryllupsdag, den 4. november 1754. Ved skiftet efter hende fik Anders Fyhn 28 rdl. 7 sk., mens de små sønner Ole (Andersen)-208 og Hans fik hver 14 rdl. 3½ sk.
Efter et par års forløb giftede Anders Fyhn sig med en anden af Spjellerup bys piger, gårdmand Mads Larsens datter Karen (1732-1817) i Marvede Kirke, der overlevede ham, og med hvem han fik yderligere 3 børn. Den eneste søn i dette ægteskab, Henrik født 1762, blev 1784 skoleholder i Hyllinge og ernærede sig samtidig som skomager. Han og søstrene Anne og Bodil (herfra stammer skolelærer Erling Petersen der skrev Potpourri i Næstved Tidende i 1966) var de eneste af børneflokken, der overlevede forældrene. De blev efter faderens død gift med gårdmænd i henholdsvis Menstrup og Brorup.
Da der i 1788 skulle holdes skifte efter Anders Fyhn, var boet så ringe og fattigt, at hvis enken, Karen Larsdatter, skulle have udredet, hvad hendes to stedsønner havde krav på, ville hun være bragt helt til tiggerstaven. Til alt held var de til at tale med, og den 13. maj 1788 meddelte stedsønnen Hans, at han gav afkald på arv efter sin fader, "som har efterladt min stedmoder Karen Andersen i ringe og fattige omstændigheder". Samme dag meddelte han afkald på sin mødrene arv, som hidtil havde indestået i boet, på det vilkår, at han af boet måtte udtage "en bryggerkedel, et lidet hængeskab, en gult stribet underdyne, et par lagener, 3 hørlærredsskjorter og 5 stykket hør".
Også den ældste af stedsønnerne, der hed Ole Andersen, gav afkald på enhver arv og overlod resterne af Skoleholderens fattige bo til sin stedmoder, der i forvejen, efter sin mands ønske, havde tilstået datteren Anne, der havde moderens bror Søren Madsen i Spjellerup til værge, 3 får, mens den yngste datter Boel, der havde sin onkel Niels Madsen som formynder, skulle have 3 får, en liden kvie og en kakkelovn af boet.

 

Ane Kristine Pedersdatter-23
(f. 15 April 1814 - † 29 September 1887)
Levnedsforløb
Født i Langebæk og blev gift med Ole Tias Stobbe-10 den 23 Juni 1837 i den nærliggende by Kalvehave. Hun omtales som en gammeldags, god og from Kvinde, der vist nok var noget svagelig. Hun fødte ham imidlertid 7 børn hvoraf den 4. dog døde som spæd. 2 drenge Magnus Vilhelm-33 (1848-1920) og Peter-6 (1851-1937), samt 4 Døtre, Marie Christine-38, Caroline Kristine-142 (Sine), Amalie Sofie-40 og Ellen Marie-34.

 

Ane Petrea Caroline Søndergård-141
(f. 14 November 1882 - † 9 Maj 1968)
Levnedsforløb
Født i Vendsysel. Tog preliminæreksamen i København på Døcker`s kursus grundet planer om at blive missionær. Tog i stedet 2 år til England hvor sproget kom til at præge hendes senere liv idet hun flittigt læste engelske bøger resten af livet. Den lokale sognefoged benyttede også Ane til oversættelse af sognets engelske korrospondance.

København
I København boede hun hos sin bror Murermester Peter Søndergård, der på det tidspunkt var ungkarl, og passede hus for begge. Ane fik en veninde der var stuepige hos Frk. Collet der havde en sommerbolig i nabosognet til Snesere, Lundby. Ane kendte redaktøren Johannes Magnus Stobbe-73 og da den 27 årige Ane sommeren 1909 var med Frk. Collet i sommerhus, gik hun på hans opfordring en tur over markerne for at besøge redaktørens fader Magnus Vilhelm og hustru Ellen. Den 26 årige søn Kresten gik hende i møde på marken og de blev forelsket!

St.Røttinge
Ved ægteskabet med Kresten-41 i 1912 flyttede hun ind på Hemmingsmosegård i St. Røttinge og Krestens forældre flyttede ind på den del af gården regnet for aftægtsdelen. Hun fødte de tre første børn her. Kresten var ikke begejstret for navnet Ane og kaldte hende derfor Anna. Anna huskes som en reserveret og karakterfast kvinde fra den veluddannede familie Søndergård. Hun bestemte hvad der skete på gårdene efter mandens død. Havde således betydning for at Holger og Ruth optog opgaven at passe, videreføre slægtsgården, Vestervang.

 

Ane Nielsdatter-37
(f. 16 April 1850 - † 16 August 1923)
Levnedsforløb
Forældre var Gårdmand Niels Madsen og hustru Ane Rasmusdatter fra Vester Egesborg. Mejerske fra Gavnø gods hvor hun var meget glad for at være. Gik traditionelt klædt med 2-3 skørter. En bestemt dame og som andre kvinder på landet dengang overordentlig flittig og opfindsom.
Sønnen Niels Christian Nielsen-45, af første ægteskab med Parcelist Ole Nielsen, rejste som 18 årig permanent til Ilinois i USA. Niels skrev mindst hver jul til sin mor.

Vester Egesborg
Ane var blevet enke nogle år før hun blev gift med Peter Stobbe i 1894. Ane var en god mor for steddatteren Kristine-35, som rent faktisk kaldte hende mor. Blev syg hvorfor Peter og hende solgte, afhændede ejendommen til Kristian Nielsen og købte det lille sted i Bonderup.

Bonderup
Hun hæklede de knælange hoser af købt uldgarn til husbonden, hvilket ofte tog 2-3 uger for et enkelt par under aftenens begrænsede levende lys. En dag da der var besøg af datidens almindelige tiggere og 3 sæt hoser, der hang til tørre på gelænderet på køkkentrappen forsvandt, udbryd Ane, "han kunne i det mindste have nøjes med eet par"
Ane fremstillede selvfølgelig selv smør og ost. Huskedes af Petra som 2 slags, Knapost med ofte alt for megen kommen, og en tør hvid skæreost. Vallen fra smør produktionen og osteløbe fra Brugsforeningen må have dannet grundlag for produktion der forgik i den relativt store kælder under spisekammeret. Kælderen indeholdt som Petra-44 husker det smørkærnen, hylder med saltkar til behandling af egne grise, kar til opbevaring og flødeskumning af mælk og ostekar i lertøj.
De 2 køer producerede mælk hovedsageligt til egenproduktion. Dog blev der gennemsnitligt en gang om ugen leveret 2 små junger mælk til mejeriet i Brandlev. Petra husker at Ane i 1920 havde en so med pattegrise. Dog til sidst kun een ko formentlig på grund af svigtende helbred.

Toksværd
Det lille hus tæt på kirken dannede ramme for de sidste måneder for Ane før hun døde.

 

Anna Kristine Margrethe Hemmingsen-260
(f. 9 December 1883 - † 9 August 1955)
Levnedsforløb
Gift med Oluf Frederik Stobbe Olsen-48 i 1913. Gæstfrit hjem, dog havde Kristine sine dage. Formentlig har det ikke været let at bo sammen med sin svigermor. Havde rigeligt at gøre med at passe den store nyttehave, lave mad til gårdens mange mennesker, sylte frugter, passe hønsene. Hun kom derfor aldrig i stalde for at passe kvæg, grise eller får. En lille spinkel kvinde der de sidste år af sit liv boede i Aldersro.

 

Anna Helene Stobbe-77
(f. 31 Marts 1913 -
Levnedsforløb
Blev tidligt forelsket i skolekæresten Richard-343, forlovet som 16 årig og gift som 18 årig meget mod faderen Peter Olufs vilje. Han kunne netop ikke hjælpe den kommende svigersøn med sin købmandsforretningen i Nykøbing Sj. Richard havde svært ved at drive selvstændig forretning. Helene fødte de første 3 børn i Nykøbing Sj. Boede derefter en tid i Lov uden for Vester Egesborg. Helene passede for det meste foderstofforretningen. Flyttede omkring 1941 med manden Richard Wøldike Christensen-343 til Canada.
Var meget glad for at rejse til Canada, kunne ligesom bedre udfolde vingerne derved. De købte en landejendom på 13 tdr. der omdannedes til gartneri i Oshawa. Helene passede farmen og producerede blandt andet tomater og hindbær.

 

Carl Hemming Poulsen -52
(f. 22 Februar 1890 - † 5 Juni 1955)
Levnedsforløb
Opvokset på faderens gård i Brøderup og gik i Snesere Skole, 2 klasser over sin senere hustru Marie. Deltog med liden interesse i faderen Niels Poulsens slagtninger på gården. Landvæsenselev på Bremersvold på Lolland og herregården Jomfruens Egede ved Fakse med teoretisk uddannelse på Lyngby Landbrugsskole.
Fik fast job som underforvalter i 1910 senere forvalter, et udemærket job på den relativt lille herregård Juellinge på 282 Ha i familien Moltkes eje. Mistede / opsagde jobbet i 1914, kort tid efter sit ægteskab med Marie Stobbe-36. Ernærede sig for en tid som løsarbejder i Tappernøje, inden han i 1915 købte en meget gammel gård med 24 tdr land og flyttede til Svennerup. I øvrigt en af de højest placerede gårde i Danmark, beliggende på en 111 meter høj bakke.
I 1930 var det strenge tider og han var af økonomiske årsager tvunget til at øge sin indkomst og startede som selvstændig slagter ved et tilfælde. Han skulle af med en ko som slagteriet kun ville give 15 kroner for. Carl besluttede da selv at slagte den, i vognporten og skærer kødet op på høvlebænken. Salg af kødet til naboerne indbragte 30 kroner. Fortsatte dette bierhverv, købte kreaturer op som han slagtede om Onsdagen, kørte i hestevogn ud Torsdag og Fredag og solgte altig hele lasten. Købte i 1933 en 2 dørs Ford T årgang 1923 der havde stået nogle år glemt i en lade i Tappernøje for 100 kroner. Mekanikeren Emanuel hjalp med at få den slæbt hjem, startet op og prøvekørt om natten med flagermuselygter. Karroserismeden i Orup byggede en sidehængslet dør ind på bagsiden således at Carl kunne bruge den som varevogn på sine kødture.
På grund af sin tid på Lyngby Landbrugsskole var Carl meget moderne og fremsynet for den tid. Han blev træt at hesteomgangen, forbrændningsmotoren blev tilgængelig hvorfor han først i 20erne købte en mindre rød petroleumsmotor der blev installeret i dertil indrette nyt hus. Gennem en aksel i væggen trak den en opretstående kværn og tærskeværket. Carl havde stor succes med at male for naboerne og anlægget var igang flere timer hver dag. Købte midt i 20erne en grøn vandretliggende en-cylindret petroleumsmotor hvor udstødningen blev ledt gennem en nedgravet vandskrubber udenfor huset. Den var svær at starter og havde det med at sende gas ud i lydpotten som til tider eksploderede med diverse skader til følge. Dette anlæg med en ny vandret kværn arbejdede hver dag indtil der blev installeret el på egnen. Carl fik selv en 10 HK elmotor. SEAS var længe om at elektrificere området så sent som i 1936 blev der installeret elektricitet på gården. De sidste år var han ansat hos en slagtermester. Boede de sidste år i Tingerup i et lille hus klods op af sønnen Fredes gård.

 

Caroline Marie Olsen -300
(f. 18 Januar 1871 - † 5 Oktober 1913)
Levnedsforløb
Ægteskab med Niels Jensen-341, hvor de i de første år boede i Boserup.

 

Caroline Stobbe -32
(f. 18 Juni 1814 - † 23 Februar 1865)
Levnedsforløb
Født og døbt i Kjøge, formentlig var forældrene arbejdende og boende hos mormor Kirsten på Stormøllen. Det ses fra folketællingen 1834 på Helledes mølle at Caroline ikke står omtalt hvorfor hun må være ude at tjene, måske på Bækkeskov Hovedgård i ..... nabo sognet.
Faderen Magnus Stobbe må have kendt Justitsraad M. L. Smith (f. ? - 1844) i det mindste hans formand, da han fæstede møllen i 1815 hvorfor datteren meget vel kan have tjent på Hovedgården.
På Sparresholm boede enkefru de Bang, efter afdøde jurist Niels de Bang, hvorfor hun formentlig har fået jævnlig besøg af Justitsraad M. Leigh Smith fra Bækkeskov og omvendt. Måske har Hans Nielsen med sin interesse for heste også kørt for sønnen og enkefru de Bang og derfor besøgt Bækkeskov regelmæssigt og her lært Caroline at kende.
Blev gift med Hans Nielsen-245 i Everdrup Sogn året 1838. Det var tæt på fødslen af det første barn hun blev gift, hvilket var ret almindeligt på den tid. Hun fik 8 børn hvor de første 3 er døbt i Everdrup Kirke måske boede de på Helledes Mølle, og resten i Toksværd Sogn.
I Tilgangs Listen For Toksværd ses hun som nr. 51 under Navnet Caroline Stobbe på 32 år, i Folketællingsliste for 1850 for Toksværd står hun omtalt som Caroline Stup, i FT for 1855 og 1860 som Stub. Hvorfor hun have været bredt kendt med efterhavnet Stub, ses af at efterkommere kommer til at få navne udledt af Stub. Hun døde i huset Rakkebro under Sparresholm Herresæde.
Der har efter sigende ikke været den store kontakt mellem Carolines efterkommere og resten af Stobbe familien, det kunne virke som hun måske var forstødt ? Huskes som en venlig kvinde.

 

Cecilie Henriette Stobbe -229
(døbt 30 Juli 1831 - † 1 Marts 1878)
Levnedsforløb
Gift den 29 Marts 1874 med Gårdmand og Handelsmand i Brøderup Ludvig Viggo Richard Clausen (f. 22 August 1831 på Gammelgård i Landet Sogn på Lolland - † 21 August 1878 i Snesere Sogn). De fik ingen børn.

 

Christen Olsen - 299
( f. 10 Marts 1843 - † 25 Oktober 1923)
Levnedsforløb
Der vides ikke meget. Han blev gift i 1870 med Johanne Marie Hansdatter-247, datter af Caroline Stobbe-32 og Hans Nielsen-245. De fik 3 piger og en dreng. Husmand ved Sørup mose i Toksværd Sogn. Kørte en periode med jordbrugskalk som en slags vognmand.

 

David Jens Stobbe-88
(f. 16 Februar 1920-
Levnedsforløb
Født og opvokset på Vestervang i St.Røttinge. Brækkede som 7 årig benet på marken længst væk fra gården, da en rød ko trak lidt hårdt i tøjret som ved en fejl var viklet om benet. Tjenestepigen måtte bærer drengen den lange vej til gården. Lægen kørte i bil til stedet for at reparerer barnet. En dag han og broderen hukkede brænde kan David til at fjerne et stykke af den ene finger på Holger. Som barn huskes at Kroåen til Helledes mølle under vejbroen i Sølperup var 1,5 meter bred og der var fisk at fange.
Efter soldatertid blandt andet i Randers og som Polytekniker soldat i Sønderborg indblandet i modstandsbevægelsen under krigen hvor han boede på Sct. Thomas Allé på Frederiksberg. Søsteren Ruth boede her periodisk. For en tid i 1942 skjulte de to franske flyvere i lejligheden.
For en tid driftingeniør på en metalvarerfabrik. Overtog i 1952 en lille virksomhed i Borgergade for 18.000 kroner hvor den første opgave var 1.000 salgsstativer til en sæbefabrik. 1953 flyttede virksomheden som Nordisk Tråd Varerfabrik til større og bedre lokaler i Blågårdsgade. Udviklede et anlæg til at overtrække metalstativer med dyppeplast . Flyttede i 1954 virksomheden til Bistrup og året senere til Birkerød nord for København.

Edgar Leo Tage Stubbe Olsen - 607
( f. 18 Februar 1912 - † 27 Juni 1978)
Levnedsforløb
Falck- Zonen chauffør.

 

Edvard Magnus Stubbe Hansen - 666
Levnedsforløb
Efter krigen startede han eget vognmandsfirma med Nimbus motorcykel, kendt som "Stubbes Transport". Fik senere en lille lastbil og i 50erne en Chevrolet der blev benyttet som pirat lillebil.

 

Ejner Ikkala Rasmussen-127
(f. 16 December 1912 - † 1985)
Levnedsforløb
Ejner var udlært mejerist på Virkeløst Mejeri i Ndr. Jernløse. Der havde man et amoniak kompressor anlæg til køle/fryserum hvor blandt andet Johannes Petersen-7 efter slagtning i December måned gerne frøs varer ned.

 

Ejner Petersen - 24
(f. 7 August 1914 - † 16 Oktober 1994)
Levnedsforløb
Ejner kom til at gå i skole i Sdr. Jernløse og havde den samme lærer som sin mor, Karen Bentine-8. Han var som den tid´s skolelærer, nemlig tyranisk. Ejner fik dårlige nerver og måtte til tider blive hjemme fra skole.
Da han var 18 fik han plads som landbrugsmedhjæler på en gård i Kvanløse. Karlekammeret var ude ved siden af hestestalden uden nogen form for opvarming. Vaskning var med koldt vand. Til stadighed havde han nu været beskæftiget ved landbruget i 12 år og var blevet 29 år. Bestemte sig nu for noget andet, nemlig som kontrolassistent. Tog sig et tre måneders kursus i Haslev og fik job i Søndersted ved Undløse. Men da faderen døde i 1944 sagde han sit job op. For at hjælpe sin mor med at passe Stoksminde. Havde lidt arbejde ved siden af på savværket. Men indtjeningen var ikke stor og ham og mor kunne ikke sammen. Så i 1946 solgte mor Stoksminde og flyttede til Hvalsø. Ejner flyttede med. Begyndte med at hjælpe sin svorger Peter Christensen-134 med at binde børster. Begyndte igen som kontrolassistent i en kreds ved Undløse-Østrup. Købte sig en en-cylindret Royal Enfield motorcykel, men var uheldig at blive kørt ned af en bil og brækkede venstre ben i efteråret 1950. Fortsatte med at arbejde som kontrolassistent. Da Bentine døde i 1964 købte han huset i Hvalsø. Forsatte dog som kontrolassistent og i denne periode kom Per Stobbe-3 en del somre i træk på landet og var med på gårdene tidligt om morgenen. Ejner blev pensioneret da han var først i tresserne. Havde som hobby at samle på tændstikæsker som han fik af venner og bekendte, som med tiden nåede ca. 2000 sirligt samlet i trærammer.

 

Ejner Stobbe - 104
(f. 12 April 1948 -
Levnedsforløb
Opvokset sammen med sine brødre. Præst i Kragelund ved Silkeborg. Skriver med regelmæssighed om et af sine favorit emner; cigarer i forskellige tidsskrifter.

 

Ellen Christensen - 140
(f. 12 August 1848 - † 30 Maj 1919)
Levnedsforløb
Gift med Magnus Vilhelm Stobbe-41den 16. Juli 1880. Flot og statelig dame. Gemte konsekvent i en dragkiste skuffe gaver til blandt andet sønnen Peter Olufs børn fra Vester Egesborg. Meget hjælpsom overfor alle både indenfor som udenfor hendes omgangskreds. Datter af Sognefogden i Snesere Sogn Christen Pedersen (f. ? - † 11 Juni 1879) der havde 25 år jubilæum den 28. Maj 1878 og var gift med Maren LarsDatter (f. 1806 - † 7 Januar 1892) der blev 86 år gammel.

 

Ellen Marie Stobbe-34
(f. 1 September 1853 - † 21 November 1944)
Levnedsforløb
Gift med Ole Olsen-47 den 17. September 1887. Fik kun et barn, Oluf Frederik Stobbe Olsen-48 født den 1. Januar 1888. Tog sin niece Marie Petersen-36 (barn af Peter Stobbe-9 og Kirsten HansDatter-22) til sig, da Kirsten døde den 13. Oktober 1892. Marie var da ½ år gammel, født 25 Marts 1892, Ellen var da selv 39 år.
Boede fra 1915 i huset Aldersro sammen med manden Ole Olsen, på den anden side af vejen igennem Sølperup by indtil Ole dødee, herefter sammen med broderen Peter Stobbe indtil 1939. Ellen flyttede tilbage til gården i 1940 hvor hun boede yderligere 2-3 år hos barnebarnet Johannes og Olga. De sidste måneder boede hus hos plejebarn Marie Stobbe Poulsen i Svennerup.
Huskes som et venligt menneske dog bestemt, med en mængde gammelt og fint tøj. Helt op i 30erne var hun stadig klædt i sort fra top til tå, med mange skørter, alt fra forrige århundred.

 

Ellen Sofie Stobbe-78
(f. 28 November 1910
Levnedsforløb
Født og opvokset på gården Arythsminde i Vester Egesborg. Startede som 6 årig at malke køer. Under sommerens høst ofte alle 15 køer. Husker den første skoleskovtur i 1922 med den første romantiske erindring med den 4 år ældre Lærer Andersens søn Stig. De elskende sad på en sten i buskadset og holdt hinanden i hånden. Ellen pudsede ved ene senere lejlighed hans sko af bar af glæde.
Den første tur med damptog Ellen Sofie-78 havde med sin far Peter Oluf, var til broderen Redaktør Johannes-73, med dampfærge over begge bælter til Skjern i 1920. Kom på Haslev Højskole sidst i 20erne, fortsatte 3½ år for at blive sygeplejeske i Næstved på Amtssygehuset til 30-50 kroner om måneden. Træf Vilhelm-340 på Den Udvidet Højskole sidst i 30erne. Han var da på Hospitalet i Nykøbing Sjælland. Han ringede blandt andet ned for at checke at Ellen var hjemme og tog da toget for at blive afhentet på Lov Station. Det lykkedes Vilhelm at "overtale" hende til ægteskab den dag, den 17 Oktober 1937. Efter at have passet Hans Peter Hansen-144, nogle uger inden han døde i Januar 1939, flyttede hun til til Riiskov ved Århus indtil hun blev gift den 23 Juli 1939 hvor der var stor fest på gården i Vester Egesborg i lejet telt opstillet i haven. Richard Wøldike-343 spillede violen fra verandaen.
Ankom som bestyrer med husbonden til Århus Sømandshjem sommeren 1939, Havnegade 20, en 3 etages bygning med plads til 35-45 gæster. Ejet af Den Danske Sømands Mission.
Tiden under krigen var stærkt præget af 3 børnefødsler og de sidste 2½ år hvor tyskerne havde overtaget Sømandshjemmet med 50 beboere. Hjemmet var totalt raceret efter krigen og behøvede omfattende renovering betalt af missionen og den danske stat. Tyskerne havde dog betalt leje i perioden. Det sidste år før krigens afslutning boede familien i KFUM Soldaterhjem i Klostergade hvor kvarteret blev alvorligt bombet 1½ måned før afslutningen. Grete blev født en måned for sent som følge af den medicin som den højgravide Ellen behøvede for at stoppe veer under de daglige episoder i beskyttelsesrum.
Stillingen i Tårs blev ansøgt hos kommunen blandt 28 ansøgere som passede fint til Vilhelms uddannelse. De flyttede bopæl og arbejdsplads i 1955 til det kommunale "Tårs Syge- og Alderdomshjem". Ellen savnede længe det usædvanlige internationale familiære forhold hun havde haft med de mange gæster på Sømandshjemmet. Men Tårs bød på nye udfordringer Alderdomshjemmet havde 54 beboere der alle trængte til pleje. Boede på hjemmet indtil de flyttede til huset på Tykskovvej i 1963 da forældrene døde. Hvor Ellen stadig boede i 1995. Savnede et dagligt gøremål efter pensionering som 65 årig og fortsatte på Hjørring sygehus i tiden fra 75-83. Kørte hertil i bil i øvrigt indtil en alder af 82 år.

Else Marie Andersen - 30
(f. 7 Februar 1795 - † 18 April 1887)
Levnedsforløb
Datter af den afdøde Ole Andersen, den rige møller fra Køge. Den 19 årige Else Marie må være faldet for den 5 år ældre Magnus Stobbe-21, gymnastiklærer og soldat i flot uniform, for pigen Caroline er født kun 3 måneder efter ægteskab.
Det første barn er født i Køge, før de i 1815 flyttede til Helleds Mølle. Formentlig boede de hjemme hos hendes velhavende mor Kirsten. Else Marie holdt ingen kirkegang og derfor er Ole Tias hjemmedøbt på Helledes mølle.
Madam Stobbe fortsatte som fæster på Helledes mølle efter mandens død og en jordlod på omtr. 12 tdr. land mod en årlig afgift på 100 Rd årligt. Samt 1/8 af kongetiende for Stykholt og Lille-marken omtr. 5 skpr. byg. I fæstebrevet af 28 Juli 1842 forbydes det hende på det strengeste at fiske og jage. Mølleriet, der indtil de seneste år er blevet drevet af sønnen Lars Stobbe, tiltog i flere år, man da Tappernøje Dampmølle i 1847 opførtes omtrent midt i sognet, mistede Helledes Mølle efterhånden som godt al søgning og ved fæsteindens død skal Møllen nedlægges, da der nu tillige ikke er tilstrækkelig vandkraft til dens drift.
Oldemor var en "fornem" Dame ud af en rig møllefamilie. Hun blev altid tituleret "Madam Stobbe" - Frabedte sig at blive tiltalt med "du". Hun blev meget gammel, 91 Aar. Kresten Stobbe-41 har en dunkel Erindring om at have set hende stående i Døren til Møllerhuset, som 4 Aarig.
Ligeledes har Emmy Stobbe-306 set billede af Madam Stobbe engang i 1940erne hvor hun sidder og strikker på et eller andet. Dette billede var kendt af flere så sent som i 1980erne dog uden nogen gjorde sig anstrengelser for at skaffe det.

 

Else Marie Jacobsen-219
(f. 1920 - † 1996)
Levnedsforløb
Gift med Knud Stobbe-76 i 1943.

 

Emmy Stobbe-306
(f. 14 Marts 1903 - † 27 Marts 1998)
Levnedsforløb
Emmy Ingrid Vilhelmine Andersen, født i Næstved, Sct. Peder Sogn på Bredstrædet. Moderen Maren Kirstine Andersen boede alene her. Straks efter fødslen blev moderen syg og kom på hospital. Under lidt tumulter overtog bedsteforældrene barnet og Emmy er opvokset hos dem. Efter konfirmation kom Emmy hjem til sin mor der var flyttet til København i 1917. Emmys første job var på Griffenfeldtsgade Apotek 1919. I 1920 blev Emmy ansat på Løvens Kemiske Fabrik og blev der i 47 år. Alle 3 afdelinger, Amager Torv, Brønshøj og Skovlunde.
Begyndte i 1943 at gå i arkiverne, cykle rundt til Kirker og studerede gravsten. Samlede igennem 30 år væsentlige dele af de rå person data i denne bog, homepage.
Var i 1995 en frisk gammel dame dog med nedsat syn. Benyttede sig af lille båndoptager til at huske telefonnumre. Rejste ofte alene med tog til Norge for at besøge sønnen. Bedstefaderen Jens Andersen var husmand i Grønlinge - et lille hus bygget på en lejet grund - med et havestykke og grund som Emmy har så sent som i 1990erne med et lille sommerhus i træ. Jens dyrkede kartofler, en lille type kaldet æggeblomme. Bedstemoderen Karen (der var fra Snesere) var den første i betydelig omegn der fik nogle jordbærplanter, nærmest en delikatesse som naboerne købte til særlige lejligheder. Lagde senere basis for stikling til omegnen naboer. Karen såede gerne grønkål og andre grønsager som hun solgte over havehækken. Kendt for meget fine grønsager.

 

Erik Petersen-25
(f. 25 Oktober 1924
Levnedsforløb
Opvokset sammen med broderen Svend Aage-5 på husmandsstedet i Sdr. Jernløse. Efter skolestop i 1938 en kort tid på en planteskole i Vipperød. Kom i lærer som bager i Holbæk i 1939, efter 3 år fortsatte han sin uddannelse i Holte som forbundter. Fik sit svendebrev og boede sammen med broderen på Kirsebær Allè i Holte. Fortsatte en kort tid hos bageren Svarts Nielsen. Broderen Svend Aage husker at Erik købte en radio med indbygget 78 omdr pladespiller og en serie plader. Blandt andet Rhapsody in Blue og operaen Aida. Lærte Ruth Larsen at kende og blev gift i 1950 og fik kort tid efter en lejlighed på Scharlingsvej i Valby. Arbejde på Ikkala Chokoladefabrik på Linde Allè i Vanløse en årrække som medarbejdere driftsleder indtil 1969. Fra 1958 en lejlighed i Brøndby Strand. Flyttede i 1972 til en herskabslejlighed i Karlskrona, Sverige, parallelt med en lille "Ødegård" i Sellerød en times kørsel nord for byen. Huset var fra midt i forrige århundred, vand fra en brønd, das i skoven, ingen strøm eller telefon! Her tilbragte lillebroderen, Svends børn mange somre. Fik job hos L.M. Erikson og en del bijobs med istandsættelse af lejligheder i byen. Senere flyttede Erik & Ruth til den lille landsby Strågeryd i Kattesmåla.

 

Flemming Petersen-29 flemming.jpg (10731 bytes)
(f. 20 Oktober 1957 -

 

Frede Stobbe Poulsen-329
(f. 29 September 1916 -
Levnedsforløb
Født og opvokset i Svennerup på faderens 4-længet lille gård. Overtog sin fars gård i 1940, kaldte den Højvang og drev den i 17 år. Købte en mindre ejendom midt i 1957 på 6 tdr land i Ulse, som Frede og Thabita-332 havde indtil 1961. Startede i 1954 som handelsmand i egen bil med salg af egne æg / fjerkræ og lidt kødvarer nord for København, i villakvarterene Virum til først i 60erne. Boede i 32 år i et træhus opført at svensk genbrugstræ. Herefter job som lagerforvalter hos Brd. Jensen VVS firma i Hjortekjær / Lyngby nogle år. Flyttede i 1993 til Fakse.

 

Frederik Rasmussen-200
(f. 10 November 1886 - † 1967)
Levnedsforløb
Ud af en meget stor søskende flok. Lærte Ida-201at kende på Herregården Selchausdal ved Holbæk hvor han var karl og hun kokkepige. De blev ret hurtigt gift og kom til Jordløse i et lejet lille hus. Købte kort tid derefter husmandsstedet på den anden side af gaden med 5 tdr. land jord. Der var kun een bygning, tæt ud mod vejen med 2 stuer og køkken. I den anden ende af bygningen var der stald for 3 køer, en hest og et par grise. De fik 5 sønner.
Havde i mange år bijob på Svebølle Station (Holbæk-Kalundborg), som portør til ikke mindre end 90 kroner om måneden i 20erne. Drak efter sigende gerne et par øl der med sine venner. Frisk mand i en høj alder.

 

Gytta Johansen-6
(f. 30 August 1929 -
Gift med Svend Aage Petersen og sammen fik de sønnerne Per og Flemming. 

 

Hans Nielsen-245
(f. 27 Maj 1807 - † 1 Marts 1880)
Levnedsforløb
Født i Nr. Tvede 10 km syd for Toksværd og omtalt i arkiverne som Lansener, hvilket er en rytter bevæbnet med lanse. Formentlig tilknyttet det 2. Dragonregiment i Næstved og indlogeret, ansat på Sparresholm Hovedgård, der blev købt af den unge cand. jur. Niels de Bang i 1807. Efter hans død i 1815 overtog enken Cathrine A. H. de Bang indtil sin død i 1879 gården, dog forpagtede hun jorden ud. Niels de Bang opnåede megen berømmelse og Ridderkorset ved under krigen 1812 at udruste et korps på 200 frivillige mand.
Bekendtskabet mellem Hans og Caroline må være foranlediget af at enken Cathrine de Bang kendte Justitsraad Mikkel Leigh Smith på Bækkeskov Gods og kom sammen hvorved Hans Nielsen må have virket som kusk og dermed kommet på Bækkeskov i 1830erne.
Nævnes i Tilgangslisten for Toksværd Sogn den 1. Maj 1847 under nr. 50 med alder på 36 år medbringende hustru Caroline på 32 år og 3 børn i alderen 1-8 år. Herefter omtalt som Husmand i Rakkebro, og først det 4. barn er døbt i Toksværd Sogn. De 3 første børn er døbt i Everdrup Kirke, Carolines barnehjem på Helledes Mølle, måske boede de på møllen ..... ?.
Arbejderboligen "Rakkebrohuset" er, Matr. e14, som en af de få, stadig tilhørende Hovedgården og ses på matr. kort 1799/1809, stadig i brug 1866, som en vinkelformet hus tæt på en lille bæk, ca. 2 km nord-øst for Hovedgården på den nordlige side af vejen. På seneste Matr. kort tæt på skoven Hestehaven. Måske boede Ander Andersen og hans søn Hans Andersen i selve Rakkebrohuset og vores Hans Nielsen i huset på den sydlige side.. Mart. nr. a12.. her var den sidste ejer Emil Hansen der døde 1984. Huset har været lejet ud siden. Se godsarkiverne på landsarkivet....
Hans Nielsen huskes omtalt som "Den Vindhalsede", d.v.s. han har været delvis handikappet, skævhalset og besad efter sigende et stor formue på 3.000 Rdl. Det huskedes at han kunne nævne overfor bekendte, at " her lå der en formue" mens han klappede sig på brystet. Hans søn Niels Hansen-251 overtog ikke huset efter sin far, men en anden af samme navn.

 

Hans Peter Hansen-144
(f. 28 April 1875 - † 24 Januar 1939)
Levnedsforløb
Enebarn, moderen døde da han var 3 år, faderen Jens Hansen giftede sig hurtigt igen, men han døde dog alt for hurtigt. Stedmoderen Anne Marie overtog gården på de 40 tdr. land indtil Hans Peter som relativt ung overtog den i 1902.
Udadvendt pæn høj mand, velhavende og sad i Sognerådet hvor han efter sigende bestemte en del i vejudvalget. Han var meget optaget af at føre tilsyn med diverse vejarbejder. Ofte pænt påklædt, lidt lapset måske. Knud-76 husker som barn at Hans Peter gav gode drikkepenge i form af en husmandskrone (50 øre) når han kom til fest på Peter Oluf Stobbes gård og hestene skulle spændes fra. Stor interesse for heste og havde et par Frederiksborg samt en flot vogn. En lidt original temperamentsfuld herre der i sit syn på mange ting interessant nok var betydeligt mere afslappet end sin samtid. Huskedes af mange børn som gavmild med en femøre, men også som overordentlig dygtig og for glad for at smelde med sin pisk.

 

Hans Albert Herman Petersen-56
(f. 1 Januar 1877 - † 15 December 1943)
Levnedsforløb
Startede som landmand i Trælløse, var kortvarigt på en Tjærefabrik. Var herefter på Næstved Jernstøberi i ca. 10 år. Forholdene var som i tidens ånd helt uforsvarlige set ud fra et miljø synspunkt. Han pådrog sig alvorlige helbredsskader på grund af støv og især opløsningsmidler fra dybbemaleranlæg.
Boede først i 1920erne på Fynsvej. Flyttede i 1935 ind i et lille hus på Kildemarksvej i Næstved.

 

Hans Fyhn - 278
(f. 1664 - † 4 Marts 1724)
Levnedsforløb
Født i området af Vindingegaard der i år 1677 blev ophøjet til Baroniet Fuirendal under den senere friherre Diderik Fuiren. Gårdfæste i Tornemark by en km øst for og under Fuirendal der ses af godsprotokollen, og at der i 1719 udfærdiges en stadfæstigelse af hans mangeårige fæste. Han skulle i rette tider svare alle de på gården hvilende agifter, forbedre og bebygge gården og være sit herskab hørigt og lydigt. Afgiften var fastsat til 4 tdr. 5 skpr. byg 2tdr. 3 skpr. havre, et lam, en gås og to høns. Men i 1720 er det tilføjet nederst på fæstebrevet at han ikke havde efterfulgt alle krav i fæstebrevet og bliver sat fra gården. Det må skyldes at han på det tidspunkt var en gammel mand. Den sidste tid boede han og Gertrud som indsidder, måske på sønnen Oles-276 gård. Begravet den 8 Marts 1724 i Tornemark. Han fik tilsyneladende kun en søn Ole Hansen Fyhn sammen med Gertrud der døde og blev begravet den 7. September 1732 i en alder af 76 år.
Hans havde en bror Laurids Fyhn der også havde en fæstegård i Tornemark og hvorom der findes ret omfattende beskrivelser.

 

Harald Magnus Stubman-663
(f. 30 April 1907 - † 18 Juli 1980)
Levnedsforløb
Ændrede i 30erne navn fra Stubbe Hansen til Stubman. Årsagen var ifølge datteren Hanne at der i opgangen boede alt for mange Hansen der forårsagede udtalt virvar blandt andet under postomdelingen.
Forfatter, ansat på Berlingske Tidende og Politiken. Skrev blandt andet bogen "Søn af en synder" om sin fattige opvækst i København.

 

Harriet Kirstine Hansen - 659
( f. 29 December 1897 - † 22 December 1991)
Levnedsforløb
Født i Dysted i Toksværd Sogn og flyttet med familien til "Spurveskjul" i Lyngby som 7-10 årig. Hun blev senere stuepige på et herresæde omkring Vallø i en årrække, sammen med en af sine søstre.
Harriet blev skilt fra husbonden i 1941, hun var meget astrologisk interesseret og brugte megen tid på udregning og tolkning af horoskoper. Hendes nære veninde gennem mange år var astrolog Irene Christensen der grundlagde horoskop-skolerne. Desuden var Harriet Martinus tilhænger hele sit liv og inkarneret vegetar.

 

Helene Marie Stobbe Olsen-51
(f. 28 Oktober 1916 -
Levnedsforløb
Opvokset på Skovlykkegården i Sølperup. Slæbte som 10 årig barn gerne 3-4 køer til vanding ved bækken eller ved en mergelgrav ad gange. Helene kom ud af skolen ved konfirmation. I øvrigt samtidigt med Johannes, Ruth og Magnus fra Vestervang. Skiftedes med søster Margrete-49 til at tjene hjemme eller ude. Aflønningen var ens ude som hjemme, ca 25-30 kroner om måneden. Dog fik Helene i 1937-38 hos en apoteker i Roskilde 50 kroner om måneden.
Lærte Henry at kende relativt tidligt da hans bror Karl Hansen var karl på gården først i 30erne. Gift med Henry Hansen-254 den 5 April 1941.

 

Henry Hansen-254
(f. 26 Marts 1916
Levnedsforløb
Henry tjente som fodermester på Skovlykkegården fra 1 Nov 1938 og et år frem var lønnen 100 kroner om måneden. Karlen på gården fik 70 kroner!! Herefter og indtil bryllup som fodermester på Bøgesø.
Købte en lille ejendom i Svennerup på 11-12 tdr land i April 1941, med blandt andet Karl Poulsen-52 som nabo, hvor de boede indtil 1950. Her kontaktede de ejendomssmægler Anders Henriksen fra Præstø som de to nu forældre kørte på cykel sammen rundt i området med over flere måneder for at finde et nyt sted at bo. Endelig i November 1950 fandt de i Snoldelev et landsted på 25 tdr land hvor de boede indtil 1990.
Henry købte i 1962 til erstatning for de 2 heste en helt ny original rød/grå Massey-Ferguson med benzinmotor, differentiale spærre og olietryksmåler for 12.000 kroner. På grund af omhyggelig vedligeholdelse benyttedes denne maskine stadig i den daglige drift da gården blev solgt i 1990. I området 10.000 driftstimer over 28 år.

 

Holger Kresten Stobbe-86
(f. 29 December 1921 - † 25 Januar 1993)
Levnedsforløb
Opvokset på gården Vestervang. Rejste på tur til Amerika for 1½ år. Besøgte moderens familie i Montana. Søsteren Ruth husker en rotteplage sidst i 40erne hvor han indelukkede så mange som 60 rotter i svinestalden. Holger og karlen slog dem alle ihjel med en skovl. Svinestalden havde 6 båse med 10 svin i hver.
En meget praktisk mand. Med i modstandsbevægelsen lokalt. Købte gårdens første traktor i 1952. Sidst i 80erne opbyggede han 1.sal i stuehuset med isolering for værelser.

 

Inge Villia Stobbe-308
(f. 24 November 1928 - † 8 April 1945)
Levnedsforløb
Skudt af modstandsbevægelsen i April 1945 antaget som stikker, men renset senere. Efter aftale ville der på Assistentkirkegården blive lagt en bestemt buket blomster på et bestemt tidspunkt på hendes grav hvis der var foretaget en fejltagelse. Dette skete!

 

 

Jens Bentsen-60
(f. 25 April 1825 - † 18 November 1895)
Levnedsforløb
Smedemester efter sin fader Bent Christensen-63. Jens Bentsen blev i 1848 indkaldt til krigstjeneste da Slesvig-Holsten gjorde oprør og i slaget ved Isted Hede 25 Juli 1850 blev han såret i ansigtet (kæben), men overlevede. Den tids våge-kvinder, der søgte efter overlevende på krigsskuepladsen, fandt ham hårdt såret og fik ham i gang. Han var dog ikke mere såret end at han kunne fortsætte sit erhverv hos faderen da han kom hjem. Danmark vandt med 40.000 mand hvor Slesvig-Holsten havde 27.000.
Da han dør opgiver hustruen Kirsten-61og flyttede ind til Sdr. Jernløse, køber og bor i et lille hus bag smedjen ved kirken, indtil sin død 1903, hvor datteren Maren-57 sælger dette lille hus den 2. Marts 1921 for 5.000 kroner til smeden.

 

Jens Olsen-302
(f. 15 November 1876 - † 19 September 1925)
Levnedsforløb
Fysisk stor mand der bestred mange samtidige jobs; murer, skomager og hestehandler, i blandt andet Trælløse og Skoverup, St. Linde og sidst som Købmand i Sørup. Afholdsmand på grund af en overbevisende natlig druktur som 20 årig sammen med en gruppe unge venner. To af de implicerede besluttede at starte en afholdsforening, som for Jens holdt hele livet. En meget streng herre overfor børnene, hvilket ikke var ualmindeligt, det er jo først ret sent i det 20. århundred at ordet pædagogik "opfindes". Uhyre flittig igennem sit korte liv, efterlod sig en betydelig formue på 35.000, som desværre ikke holdt ret længe i næste led.

 

Jenssigne Jensen-221
(f. 1911 - † 1980)
Levnedsforløb
Gift med Magnus Stobbe-75. Står omtalt i Almanakken fra Indre Mission fra 1981. Var i huset ved Suhr familien( Suhr`s Husholdningsskole ) der fik hende til England som pige i huset. Kom hjem på grund af tilstandene i Tyskland inden krigen brød ud. Lærte Magnus-75 at kende da hun var på Krøjerupgård og han var på Rosenholm. Blev senere kokkepige på Århus sømandshjem, hvor de også blev gift. Intiligent pige der interesserede sig for Magnus job, var med på nogle ture. Var meget opmærksom på sociale og politiske forhold. Formåede at holde Magnus lidt i snor. Kendt som varmt og følsomt menneske.

 

Jens Vilhelm Hansen-216
(f. 17 November 1910 - † 9 Novenber 1988)
Levnedsforløb
Gik i Nr. Smidstrup skole indtil konfirmationen. Hjalp sin far på gården Kildevang dog afbrudt af en periode på herregården Fuglsang som landbrugselev og på Haslev Landbrugsskole. Forpagtede gården Fredensbo i Nr. Smidstrup indtil 1949 hvor han blev gift i 1943 med Marie Svane-366, her blev børnene født.
Efter faderens død i 1939 passede han Kildevang sammen med meget arbejdsomme bror Emmanuel og fortsatte med at passe gården efter moderens død indtil 1977 hvor den blev solgt til sønnen Hans Erik-367. Tappernøje blev det nye hjem, dog købte han en bil for at kunne deltage i den daglige pasning af gården og livet i St.Røttinge. En snakkesaglig, udadvendt, varm mand med lidt temperament, der dog havde let ved at omgås andre.

 

Jens Åge Henry Stobbe-305
(f. 23 November 1901 - † 3 Juni 1940)
Levnedsforløb
Åges opvækst var meget tumult agtig, han blev som alt for lille, ung sendt på landet hos plejeforældre hvilket tog ganske hårdt på ham. Senere blev han landvæsenselev. Har kendt Emmy Ingrid Vilhelmine Andersen fra barnsben. Som børn mødte de hinanden nogle gange i Ransowsgade hos Emmys mor og stedfar. Som 19 og 17 årige mødtes de igen og indledte nu et nærmere bekendtskab.
Født Stobbe Jensen, men ved bevilling udsted af Politimesteren i Frederiksberg, 27/8-1925 er efternavnet Jensen slettet. Blev af Kamma Sofie Trolle udlagt som barnefar til Lise Solveig Trolle - født 24 November 1937. Kamma Sofie Trolle er muligvis født 1906. Hyrevognschauffør i København. Døde alt for ung af leverkræft.

 

Johann von Ewald
(f. 31 Marts 1744 eller 47 - † 25 Juni 1813)
Levnedsforløb
Født i Kassel. Indtrådte i 1760 i Hessisk tjeneste og deltog som kadet i Syvårskrigen og blev Sekondløjtnant i 1766. I 1770 mistede han det venstre øje i en natlig duel, og under det efterfølgende lange sygeleje foretog han krigsvidenskabelige studier, der resulterede i udgivelsen af første del af afhandling "Belehrungen über den Krieg durch Beispiele" i 1774. I 1776 fulgte han som Kaptain med et hessisk Troppekors til Amerika og kæmpede med udmærkelse på Englands side mod fristaterne. 1781 blev han fanget ved Yorktowns kapitulation, og var en tid fange på Long Island, men blev udvekslet 1783 og vendte i 84 tilbage til Europa. I 1788 trådte han på Carl af Hessens anbefaling i Dansk Tjeneste som Oberstløjtnant og Chef for Slesviske Jægerkorps, som Ewald modificerede efter de principper, han havde angivet i sine skrifter. Ved sin store viden og fremragende pædagogiske evner skabte han ikke alene en mønsterafdeling af Jægerkopset, han indførte også den spredte orden som en ny kampform for fodfolket.

Den 29 marts 1801 besætter de danske tropper Hamburg og Ewald blev kommandant i byen. I 1802 rang af GeneralMajor for Jægerkorpset. Formentlig i ... ... 1803 opdager von Ewalds patruljer ... det omflaggende barn Magnus Stobbe i området af Glückstadt, som han derefter tager under sin beskyttelse. Det formodes at Magnus indledlemmes i det Slesviske Jægerkorps. Den 6. november 1806 blev von Ewald indviklet i kamp med franskmændene, fordi de i mørket forvekslede Slesviske Jægerkorps grønne uniformer med preusserne. Efter et personligt sammenstød mellem von Ewald og marskal Murat blev de franske tropper trukket tilbage. I perioden 180? til ?? var Ewald øverstkommanderende på Sjælland og det formodes at ....

Da den fransk-hollandske general Gratien anmodede om dansk hjælp, deltog von Ewald på eget ansvar, uden kongens tilladelse, i operationen mod von Schill og i stormen på Stralsund, den 31. maj 1809. Borgerne takkede ham bagefter for de danske troppers fortrinlige mandstugt, og Frederik VI udnævnte ham til generalløjtnant og kommanderende general i Holsten.
1812 chef for dansk division underlagt den Franske Militærkommando i Tyskland. På grund af alvorlig astma nedlagde han sin kommando den 13. april 1813 og døde 2 måneder senere.
Gift med 1788 med Susanne Ungewitter der døde 1810. Hun fødte drengen Carl den 1. Marts 1789 i Cassel, men flyttede dog straks til Eckernförde. Her og senere i Kiel fødte hun 5 piger. Johann døde og er begravet i Kiel. Begge talte kun tysk i hele deres liv.

 

Johannes Daniel Stobbe-74
(f. 20 November 1921 - † November 1994)
Levnedsforløb
Johannes Daniel Stobbe voksede op hos sin far med interesse i landbrug. Blev landvæsenselev på sydFyn under krigen. Arbejdede sidst som forvalter på en herregård i Århus egnen i slutningen af krigen.
Søgte arbejde hos Hedeselskabet og flyttede til vestkysten, Henne hvor han formentlig deltog i tilplantningen af Blåbjerg Klitplantage. Lærte en amerikansk pige fra San Francisco at kende i Esbjerg, der betog ham så meget at han solgte sin motorcykel og rejste til USA i Maj 1948. Således i San Fransisco, viste det sig imidlertid at den amerikanske pigen fra Esbjerg have andre planer. John fandt sig en ny pige, krigsenken Ramona, der havde en datter Judith fra dette tidligere ægteskab, der var skøjteprinsesse i Holiday On Ice. Judith-404 blev gift med Michael i 1968.
Startede med forskellige jobs i byggebranchen over husbygning til at slutte med at sælge og bygge huse. Døde som 73 årig uden direkte efterkommere.

 

Johannes Jørgen Stobbe Olsen-50
(f. 28 Oktober 1916 - † 25 December 1986)
Levnedsforløb
Skolegang i Sjoltes Skole. Var på Tommerup Højskole på Fyn i 30erne. Har været ude og tjene på nogle gårde, før han ved sin faders død kom hjem og overtog gården. Købte Skovlykkegården i 1944. Senere specialiserede han driften til masseproduktion af pattegrise. Har blandt andet været i bestyrelsen for Mejerierne og Slagterierne. Har altid interesseret sig for heste, deltaget i adskillige dyrskuer og vundet præmier. Fik problemer med sine knæ og fik begge opereret som voldte ham mange problemer.

 

Johannes Petersen-7
(f. 6 Maj 1886 - † 25 November 1944)
Bopæl

Levnedsforløb

Vester Egesborg
Født på sin fader gård i Vester Egesborg. Johannes blev konfirmeret 30. September 1900 og fik plads som landbrugsmedhjælper fra 1. Maj 1901 i Gedsby, Syd-Falster hvor han blev et år til 1. Maj 1902 og flytter tilbage til Vester Egesborg. Formentlig til sin far Peter Stobbe. Fra Maj 1905 til 1906 fik han fæste, job hos præsten i Vejlø, hvor han også virkede som kusk, for 275 kroner. Fik pænt tøj og hvide hansker udleveret til dette job.
Efteråret 1906 tager han på højskole på Undløse. Da Karen Bentine-8 blev ansat som husassistent samme sommer mødes de vinteren 1906/1907. Den 1. Maj 1910 gift med Bentine og flytter ind hos svigermor Maren Kristine-57 hvor han overtager landbruget (Matr. nr. 15) som hun har drevet med hjælp af en avlskarl efter faderens død i 1895. Svigermoderen Maren Kristine har problemer med at accepterer Johannes, hun nævner ham f.eks. overhovedet ikke i sin dagbog over de følgende 10 år, og dør den 29 Januar 1924.

Soldatertid
Johannes Petersen blev indkaldt første gang til militæret den14. April 1909 indkaldt som soldat på Sølvgade Kasserne indtil den 12 Oktober samme år. Fra 13. Sept 1910 indkaldt som soldat i Sikringsstyrkerne til 8. Oktober 1910. Senere den 6. August 1914 ved 8. Batallion i Holbæk. Mod reglerne tog han hjem for at se sin nyfødte søn, Ejner født den 7. September 1914. Senere indkaldt til sikringsstyrkerne igen, nu blir Johannes stationeret på godset Lerchenborg ved Kalundborg indtil den 9. Januar 1915. Storebælt er mineret ved krigens start. Indkaldt igen fra 5 September til 1 Oktober 1916.

Sdr. Jernløse
Stedet han overtager fra sin Svigermor i 1910 er på 10 tdr land. I 1922 erhvervedes den første radio med høretelefoner og licens på 10 kroner om året. Senere blev den udskiftet med en rigtig radio med forstærker og 2 sorte knapper på forpladen. Højtaleren som stod ovenpå radioen. Radioen blev drevet af et anodebatteri, med relativ høj spænding, og en 6 volt akumulator til glødetråds opvarmning, der blev ladet af et lille generatoranlæg hos smeden/automekanikeren med mellemrum.
Den gamle smedje bygning bliver ikke brugt mere og nedrevet i 1925. En murer fra Holbæk og en tømrer fra Kvanløse hjælper med en nybygning med plads til 2 heste, grisesti, garage til en hestevogn og hønsehus. Johannes havde 2 sæt seletøj til hestene af den årsag at han i Vejlø havde lært at "til pænt brug" måtte man have et sådant.
Johannes i 1929 køber en brugt Ford T, den kan dog ikke komme ind i garagen uden at kalechen er slået ned. Køretimer foregik med hjælp fra købmandens søn Bendt og hos Zonens Redningskorps i Holbæk, til et kørekort udstedt 25 Oktober 1929. Ford Tèn blev udskiftet med en 4 dørs lukket Ford T med karroseri bygget i Helsingør i 1933.

Ndr. Jernløse
Johannes forpagter yderligere 8 tdr land ( Matr. nr. 1) hos en nabo og køber i 1930 det tilstødende landbrug Stoksminde (Matr. nr. 19) for 18.000 kroner på 7 tdr. land med langt nyere hus i Nr. Jernløse. Hertil flytter familien i efteråret 1934, grundet ny lovgivning der forbyder ejerskab af flere landejendomme.
Den 2. maj 1938 der skal holdes skiftesamling over faderens bo i Præstø. Fordèn er på værksted hvor lærlingen uheldigvis taber en møtrik i gearkassen, uden at turde sige det til mesteren. I Ringsted går bilen i stå og familien må tage en Lille-bil for resten af turen.
Foråret 1944 blev Johannes alvorligt syg og indlagt på Holbæk sygehus. Den stakkels foretagsomme mand havde kræft i maven og kunne intet foretage sig i perioden indtil han døde november samme år.
Generelt en opfindsom mand der hittede på løsninger til at save brænde ved hjælp af sit automobil, byggede alle slags markredskaber, reparerede huset, m.m.

 

Johannes Magnus Stobbe-73
(f. 6 Maj 1887 - † 19 April 1965)
Levnedsforløb
Læste 1. del til læge, men kunne ikke fuldfører på grund af sygdommen Soreasis. Flyttede til Skjern i 1910, holdt en Sprogskole hvor han lærte Marie-339 at kende. Blev redaktør i 1913 på Skjern Dagblad og fortsatte indtil sin død i 1957. I bladet stod der "Redaktør Johannes Magnus Stobbe er døde 77 år gammel. Ualmindelig trofast indsats for sit blad gennem 50 år. Han sank om på gaden ramt af en hjertelammelse". Sled formentlig sig selv op. Hans sygdom var hård ved ham og tvang ham til dagligt at smøre sig med creme. På bladet var han alene om at beskrive al færden i byen. I 1990erne var der 4 journalister til det samme job.

Konsekvent mand der sidst på eftermiddagen tog en hyggetime med familien. Tog sig altid tid til dette, husker plejedatteren Karen-408. Søndagen var strengt holdt fri og han gik altid i kirke. Boede inde i byen, men havde udenfor byen en meget stor og flittigt benyttet have med blandt andet Krocket bane og lysthus. Byggede på grunden senere et rigtigt stort hus.
Han sendte hver dag avisen til broderen Kresten i St .Røttinger, Peter Oluf i Vester Egesborg og Johannes Elmo i Stenlille.
Han var formand for bl.a. Skjern Museum, som han var med til at gøre til et anset provinsmuseum. Desuden var han i flere år medlem af Det Jydske Haveselskabs hovedbestyrelse. Huskes som en værdig og meget veltalende mand.
Plukkede hver morgen en frisk blomst til knaphul i jakken. Røg gerne på langpipe. Hustruen fik hver år det antal roser der svarede til det antal år de havde været gift. Skrev ofte vers til hende.

 

Johannes Elmo Stobbe-85
(f. 15 August 1914 -
Levnedsforløb
Født på den gamle Hemmingsmosegård i St.Røttinge og husker at de en aften 1918 flyttede over i det nye hus, hvor det endnu ikke møblerede rum havde en helt anden og rungende akustik. Havde som ung flere job på gårde senest som bestyrer på Krøjerupgård fra 1. Maj 45 og 12 måneder frem. Blev gift med Karen Margrethe i 45 og boede en kort tid hos sviger forældrene i Butterup. Svigerfaderen Julius fandt i avisen en gård til salg i Stenlille som Johannes cyklede ned for at se på. Det var en meget velholdt gård. Sammen med svigerfar og hustru Karen kørte de alle 3 ned i bilen på nogle benzin rationsmærker og købte Dalsgaarden.
Overtog stedet med 4 køer og 4 dejlige heste, 2 jyske og 2 belgiske der stammede fra ejerens tid som tørveproducent. Overtog nogle grise og et par køer fra Butterup. Købte i 1950 en ny grå Ferguson benzin dreven traktor med redskaber for 10.000 kroner. Det tog dog nogle år før denne nymodens maskine helt overtog hestenes vigtige rolle. Traktoren holdt i 10 år hvor den blev udskiftet til en dieseldreven Ferguson 35, der stadig levede på gården så sent som i 1996.
Bor fra 1978 på svigerforældrenes lille landsted Bakkehus fra 1917 i Stenlille med ca 10 tdr jord forpagtet ud til sønnen Bjarne. Inden Johannes og Karen flyttede ind byggede sønnen Gunnar hele huset om på 3 måneder. Svigermoderen boede der også en tid.

 

Karen Bentine Elisabeth Andersen-8
(f. 12 Maj 1888 - † 25 November 1964)
Levnedsforløb
Født i Smedelundhusene ved Holbæk hvor faderen Poul Gabriel-58 var Stationskarl ved "Det Sjællandske Jernbane Selskab".
I 1906 kom Bentine på Undløse Højskole og vinterhalvåret 1906-7 som hushusassistent. Her lærte hun Johannes Petersen-7 at kende. Den 1. Maj 1910 blev Bentine gift med Johannes i den lokale kirke. En iøvrigt kreativ piger der passer landstedet og de senere børn omhyggeligt.
I perioden 1938-39 var Bentine syg og indlagt på Holbæk sygehus for en efterfølgende rekreation i Jyderup. Da husbonden dør i 1944 passer den yngste dreng Svend Aage og moderen landstedet indtil Januar 1945 hvor den ældste søn Ejner Petersen sagde sit job som kontrol assistent op og overtog pasningen. I efteråret 1946 solgte Bentine landstedet for 14.000 kroner og købte huset i Hvalsø. Boede fra 1946 til 1962 på Bentsensvej, Hvalsø i hvid kalket hus overfor savværk. Sønnen Ejner købte og boede i huset efter at Bentine kom på Hvalsø plejehjem hvor hun døde i 1964.
Per Stobbe kan huske at have besøgt en venlig ældre dame i huset som 6-8 årig.

 

Karen Margrethe Liebing-101
(f. 11 Nov 1922 -
Levnedsforløb

 

Kirsten Nielsdatter-280
(f. 1755 - † 15 Marts 1821)
Levnedsforløb
I sit ægteskab med Ole Andersen gav hun ham 11 børn, hvoraf 4 døde som små. Der blev intet skifte holdt efter hans død i 1807. Hans enke, Kirsten ansøgte om at måtte hensidde i uskiftet bo, og det blev bevilget den 2.juni 1808.
Den tilflyttede Magnus Stobbe fik job på møllen som svend omkring 1814 hos svigermoderen Kirsten. Da Kirsten Andersen døde 1821, viste det sig, at boet udgjorde et ret betydeligt beløb hvilket tyder på, at skoleholdersønnen fra Spjellerup havde været en både dygtig og bjergsom mand, der i økonomisk henseende var nået vidt, inden døden så pludselig gjorde ende på hans liv. Ikke uden årsag blev han omtalt som Den Rige Møller.

 

 

Knud Stobbe -76
(f. 31 Juli 1916 -
Bopæl

Levnedsforløb
Fik som 12-årig et sæt ridebukser i grå-hvidt tykt uld klæde, købt i Næstved og syet af hans mor og et par blegrøde gummistøvler af fabrikat "Julius Koop". Han var hermed den første i skolen i denne påklædning. Frokost var en lille pakke med fire halve pakket ind i avispapir. Knud var karl på faderens gård fra han var 14 til 18 år. Tur på cykel til Haslev som 16-årig og besøgte Peter Andersen, anden morbror en Søndag eftermiddag, blev og spiste til aften. Fik en af de første øl i sit liv og var en fandens karl.

 

Kresten Vilhelm Stobbe-41
(f. 13 April 1883 - † 24 April 1948)
Levnedsforløb
Blond pæn mand med periodisk overskæg som voksen. Som ung 2 år på Haslev Højskole. Afholdt af alle i sognet. Roligt temperament, afballanceret. God økonomisk sans men dog rundhåndet. Gift i 1912 med Ane Petrea Søndergård-141 hvor de begge boede hos hans forældre. Han brød sig ikke om navnet Ane og kaldte hende aldrig andet end Anna.

Landmanden
På den gamle Hemmingsmosegårds jorder byggede Kresten i 1918 en ny tre-længet gård med lade, med ialt 52 tdr land og bestykket med 2 karle, en ung og 2 piger i huset. På den gamle gård blev der revet 2 længer ned der var meget dårlige. Børnene og pigerne sov på værelser på loft, karlene i kammer staldbygningen.
Købte sidst i 1932 en brugt Ford Sedan der i 1938 blev erstattet med en beige Chevrolet Sedan som stod klodset op under krigen. Malkemaskiner blev introduceret i 1937.

Missionæren
Kristen Vilhelm Stobbe var en venlig og vellidt mand. Fritids missionær. Religiøs og aktiv i KFUM-K 8. kreds som sekretær. Desuden i bestyrelsen for bygning og driften af Haslev Højskole. Formand for Haslev Udvidet Højskole i 30 år.

 

Kristine Amalie Stobbe-228
(f. 1 Februar 1822 - † ?)
Levnedsforløb
Gift den 21 Maj 1847 i Everdrup Kirke med Tømrer og Møllebygger Niels Hansen-363 ansat på Bækkeskov gods. Boede i Køge indtil omkring 1852 hvor de fik 2 børn Johanne og Magnus Vilhelm, derefter i Toksværd. De fik 6 børn og rejste alle 8 til Amerika formentlig engang i 1870erne.

 

Kirsten Hansdatter-22
(f. 8 Maj 1850 - † 14 Oktober 1892)
Levnedsforløb
Peter Stobbe gifter sig som 32 årig i Vester Egesborg Kirke den 10 Januar 1882 med den jævnaldrende Kirsten HansDatter (faderen er Hans Rasmussen (f. - ) der indtil 1844 var Husfæster med lejet hus, Matr. nr. 19 i Vester Egesborg ?????).

De får sammen 5 børn hvoraf de 3, Johannes, Kristine og Marie bliver voksne. Et barn dør som 6 måneder gammel i vinteren 82. Datidens fødevarer og forholdene i det gamle hus har ikke været gunstige. Moderen Kirsten dør af Tuberkulose i en alder af kun 42 år efter nogen tids sygdom. Det nyligt fødte barn Marie (f. 25 Marts 1892 - † Juni 1984) er derfor meget svageligt. Peter havde svært ved at passe hende. På Kirstens begravelsesdag aftaler familien at den lille pige får et forsøg hos Ole Olsen-47 og Ellen Marie-34, der samme dag tager barnet med hjem på gården i Sølperup. En anden søn Christian dør som 9 årig i vinteren 93 formentlig af turbelose.

 

 

Kristine Petersen-35
(f. 19 Oktober 1888 - † 4 Juni 1958)
Levnedsforløb
Ses på billed af gården Matr. nr. 14 c i Vester Egesborg som 18 årig stående bag sin far Peter Stobbe og stedmoder Ane.
Som landmandsfrue gift med Hans Albert-56 i Trælløse under 1. verdenskrig. Datteren Petra har fortalt at kartoffelmel ikke kunne skaffes og måtte fremstilles ved at rive friske kartofler og udbløde dem i vand. Opløsningen af stivelsen skabte et hvid lag i bunden af gryden der kunne bruges til stivelse. Hæklede ofte med fransk hæklegarn kniplinger til eget og børnenes forbrug.

 

Lars Andersen Stobbe-31
(f. 7 Juni 1818 - † 19 December 1885)
Levnedsforløb
Hjalp sin mor på Møllen, fik ikke børn eller blev gift. Omtales som ungkarl i 1853 da han står fadder til Ellen Marie Stobbe-34. Omtales af Peter Jensens i sin bog fra 1863 om Sensere Sogn som bestyrer på Helledes Mølle ved sin død. Dog var møllen nedlagt længe før på grund af konkurrence fra Tappernøje Dampmølle.

 

Magnus Stobbe - 21
(f. 1790 - † 17 Oktober 1837)
Bopæl

Levnedsforløb
Omkring 1802 da hans Mor havde særlig Fødselsdag (måske 40 år) - var Magnus sammen med sin Far, Kromanden ude i Byen for at købe en Fødselsdagsgave til hans Mor. Da de havde købt den, formanede Faderen sin Søn til, at han endelig ikke fortælle noget til Mor. Det skulde være en Overraskelse, men Drengen var ved at sprænges af den Hemmelighed han gik med - og uden at tænke derpå fortalte han glædestrålende sin Mor, hvad der ventede hende paa Fødselsdagen.
Men hans Far - da han opdagede at sønnen havde fortalt sin Mor det - blev så vred og hidsig, at han pryglede Drengen saa forfærdeligt, at han løb hjemmefra, for aldrig at gense sit hjem mere. Han flakkede rundt sammen nord på med en anden Dreng - tiggede sig frem. De var til sidst meget medtagne af Sult, Kulde og - Utøj.
På grund af omfattende troppe aktivitet i området i Juli - September 1803, må det formodes at en patrulje omkring de 2 første uger af September i området af Pinneberg kun 3 km sydøst for Glückstadt. De opdager Magnus og bringer ham til General Johann Von Ewald i dansk tjeneste der ynkedes over dem, og i hvert fald den lille Magnus blev i hans tjeneste, Hus og fik en god opdragelse. Stærk formodning om at Magnus var med i et af de 4 kompanier i det Slesviske Jægerkorps. Lærte som de fleste mindre årrige i hæren at spille musikinstrumenter, Magnus på trompet eller snarere Valdhorn og siden til Gymnastiklærer.


Der var krig overalt i Europa - Napoleonskrigene - Danmark holdt med Napoleon (hvilket kostede os vor stolte Flåde i 1807) og sendtes bl. a. "Auxiliærkorpset" i 1813 til det XIII Franske Armèkorps under ledelse af Davout. I dette Korps var Magnus med som underofficer. Og der berettes om, hvorledes han som Spion skulle udspejde Fjendens Stillinger og ofte måtte skjule sig i Skovene naar fjendtlige Patruljer drog forbi.
Deltog måske også i slaget ved Sehested Hede i Slesvig mellem den svenske konge Carl Johan og Frederik 6. den 10 December 1813.
Har formentlig været med Ewald på Sjælland da han havde kommandoen over de samlede Sjællandske tropper, eksklusiv København i tiden 1807-???. Måske oprevet over von Ewalds død i sommeren 1813 og tog derfor til Sjælland ?

Han kom uskadt hjem til Sjælland i vinteren 1813, før freden i Kiel den 14 Januar 1814 hvor Frederik den Sjette afstod Norge til Kongen af Sverige, og blev muligvis ansat som trompeter ved Ulanerne, Bosniaker (Lansebevæbnet Rytter) (formentlig med rang af Korporal) under Husarregimentet garnisoneret i Køge, for en kort periode. ???? Han stod muligvis opført som Corporal ved Sjællanske Rytteri da de blev gift.
Var en tid Møllersvend hos Ole Andersens enke Kirsten Nielsdatter-280 ...... og lærte Else Marie at kende. På grund af sit stærkt tysk præget sprog var der ikke stemning blandt de øvrige møllejere i lauet for at han blev i byen. Magnus blev nærmest forvist til det afsides liggende Helleds Mølle. ----- Problemer med fødsel af det første barn Caroline fra 18 Juli 1814 ??? Var han far til det ? Eller skete fødslen i 1815 ?
Hvordan han blev kendt med den faderløse Datter af "den rige Møllers" (Else Marie Andersen) fra Køge beretter historien ikke noget om. ?? Han kunne have været med Von Ewald på Sjælland tidligere under dennes kommando af de sjællandske styrker omkring 1808.
Magnus Stobbe - 21 og Else Marie Andersen - 30, holdt Bryllup d. 4 Maj 1814 selv om det foreløbig var beskedne Kaar de gik ind til. Den 1 December 1815 forpagtede han den forladte Helleds Mølle i Sølperup under Bækkeskov gods for 50 år mod en årlig afgift på 100 Rd og af jorden 50 Rd om året. Han skulle modtage Møllen i den stand den var - møllen havde haft flere forpagtere de sidste 10 år og var meget forfalden, halvdelen var nedfalden og beboelsen ubrugelig - forpligtige sig til at opfører et 15 fag nyt hus på forudbestemt sted med plads til 2 kværne, forene Hestemøllen med Vandmøllen og begynde at bygget straks i foråret 1816. Der blev muligvis på den tid udført en ny opstemning udgravet af Magnus selv.
Mølleriet hævede sig betydeligt i hans tid, og Møller Stobbe blev en anset mand. Hans interesse for rideheste ses af Kristens brev at selv i høj alder var han i god fysisk form.

 

Magnus Stobbe-313
(f. 18 August 1862 - † 23 Marts 1933)
Levnedsforløb
For en periode møller på Stavnstrup vindmølle nord for Bækkeskov gods, senere kom han til møllen i Udby. Gift den 25 Maj 1888 i Snesere med Bodil Jensen (f. 22 Maj 1861 i Snesere Torp - † 5 November 1939 i Udby). De fik ingen børn. Boede i perioden 1905-1909 på Tvedegård tæt på Vester Egesborg by. Døde i Udby.

 

Magnus Stobbe - 75
(f. 1 Maj 1912 -
Levnedsforløb
Opvokset på gården Arythsminde.

 

Magnus Vilhelm Stobbe-41
(f. 17 August 1848 - † 3 December 1920)
Bopæl

Levnedsforløb
Var flittig og dygtig i skolen, dog gik han grædende hjem fra Sjoltes Skole hver dag som oftest på grund af fysisk vold fra lærer Christophersen. Blev gift som 32 årig med Ellen Christensen-140 i sommeren 1880.
Da hustru Ellens far Christen Pedersens-471 døde den 11 Juni 1879 på fæstegården arvede hustru Maren LarsDatter. Enken Maren gør en Afstaalse- og Aftægtskontrakt for "i fæste stående gaard" Matr. nr. 7 den 23. December 1880 med sin svigersøn Magnus. Gårdens værdi sættes til 4300 kroner. Engelholms ejer Hofjægermester Christian Theodor Wolff Sneedorff har den 11. Januar 1881 underskrevet uden at have invendinger. Den 24. September 1881 fæster Magnus gården af Engelholm for 820 kroner om året i 5 år. Den 1. April 1883 bortforpagtes til gårdfæster Magnus Stobbe "Bankmarken" Matr. nr. 20h og 20e af Engelholm for en periode af 10 år for 220 kroner om året.
Magnus havde skæg med karakteristisk spids på hagen. Han var Grundtviganer, formentlig selskabelig, dog af få ord til voksne. Kom tit på besøg hos sønnen Peter Oluf. Var gode venner med barnebarn Magnus-75 som helst ville sove sammen med farfar på en madras på gulvet som 5 årig på Aryhtsminde i Vester Egesborg. Huskes som god til at fortælle historier til børn. Johannes Elmo-85 husker som 5 årig at have gået hånd i hånd med bedstefar og kikket på bygning af den nye gård, eller gået en tur på marken.

Notat der beskriver at han spillede kort og tabte 5 kroner, men til hvem?

Kørte gerne de 10 km i gig med en sprældsk hest for at besøge sønnen Peter Oluf, men kunne finde på at køre før bordet var dækket. Temperamentsfuld men kølnede af på sine ældre dage. Optræder heldigvis på en hel del billeder. Havde en ponyvogn for en hest.
Pæn håndskrift ses i regnskabsbog som han har ført flere af. Omhyggelig med notater, det ses at han ofte lånte penge ud til familie og bekendte.
Magnus havde en årrække en karl der var husmand i Sølperup. Han mødte klokken 6 om morgenen på job og var der 12 timer hvor han fik aftensmad, en stor snaps og et pipestop hvorefter han gik hjem igen. Han nævnte gerne at han ønskede træskoene stod i Sølperup hver aften af sig selv. Et hårdt liv.

 

Magnus Vilhelm Stobbe-230
(f. 19 Oktober 1834 - † 5 April 18??)
Levnedsforløb
Gift den 15 April 1859 i Everdrup Kirke med Maren Kirstine JørgensDatter (f. 25 Juni 1840 i Størlinge - † 19 Januar 1894) plejedatter af afdøde gårdmand Jens Nielsen i Staunstrup.
Fæster under Bækkeskov på gård i Stavnstrup den 31 August 1860, måske efter Jens Nielsens enke. Parcelist 9 Oktober 1888 og begravet på Snesere Kirkegård.

 

Maren Kristine Bentsen-57
(f. 25 April 1861- † 29 Januar 1924)
Levnedsforløb
Hun blev tidligt enke da ægtefællen Poul Gabriel Andersen-58, der var Stationskarl ved De Sjællanske Jernbaner, blev dræbt. Maren Christine flyttede herefter ned til sin far, Smeden Jens Bentsen-60 i Sdr. Jernløse, med det lille barn. Hun antog af nød en mand, avlskarl Jens Peter Hansen til at passe husmandsstedet fra 1895 indtil 1910.
I sin dagbog fra 1910 til 24 skrev hun aldrig om sin svigersøn Johannes-7. Hun huskes af flere værende gal på ham det meste af tiden. Fejlen var selvfølgelig at svigermoderen boede sammen med børnene og blandede sig i hans dispositioner. Blev også gal på sin datter Bentine-8 de 3 gange hun fødte børn, mens hun levede. Fik intet at vide om den 4. graviditet og døde inden det kunne ses. Hendes øjesten var Kirsten Elisabeth-27, som hun blandt andet forkælede med en fin kjole først i 20erne. Papkassen som kjolen kom i blev brugt til omhyggeligt at samle æbler i fra træet i urtehaven. Havde for vane at ryge det bedste af flæsket på indersiden af skorstenen i det åbne ildsted. Sengeliggende den sidste tid.

 

Maren Kristine Stobbe-79
(11 Maj 1881 - † Maj 1957)
Levnedsforløb
Dygtig i skolen, dog svagelig som barn. Som ung var hun kort tid i huset dog i en pæn afstand fra familiehjemmet. Var en tid på Haslev Højskole. En brudt forlovelse var måske årsag til at faderen Magnus Vilhelm-41 pressede hende til at gifte sig med den ligeledes i St.Røttinge boende Hans Peter Hansen-144 den 18 Oktober 1909. De fik sammen 3 børn.
Maren var generelt svagelig og lå ofte i sengen. Af og til kom hun på Philadelphia og Sct. Elisabeths Hospital i Næstved. Overhøring af datteren Ellys lektier foregik på sengekanten i soveværelses ved siden af spisestuen. Når der kon gæster kom hun i tøjet og deltog som den dannede dame hun var i selskabelighederne.
Broderen Kresten kom ofte på besøg og talte med hende. Når brødrenes børn kom på besøg løb de altid ind til hende som det første. Et gæstfrit hjem hvor husbestyrerinden altid sørgede stor middag.

 

Marie Stobbe-36
(f. 25 Marts 1892 - † Juni 1984)
Levnedsforløb
Boligforholdene i Vester Egesborg på den lille tre-længede gård var ringe og hendes mor Kirsten HansDatter-22 fik Tuberkulose og døde da Marie var ½ år gammel. Det lille barn led alvorligt af mangelsygdom, på den tid kaldet Engelsk Syge, formentlig på grund af moderen var syg under graviditet og den første tid under die. Da Ole Olsen-47 og hustru Ellen-34 tog barnet til sig var der ingen der troede hun ville overleve. Det tog da også 2 år før hun kunne gå. Den fine pleje havde haft sin virkning. Pleje-broderen Oluf tog sig godt af sin halvsøster og det var et hårdt slag for Maria da Oluf døde af hjerteslag kun 52 år gammel. Gik i Snesere Skole hvor også Carl fra en nabo gård i Brøderup gik.
Hun var født Petersen men blev opdraget hos en anden fra familien Stobbe og ændrede hun navn fra født Petersen til Stobbe formentlig da hun var omkring 18 år. Marie var ikke ude og tjene så meget. Hovedsageligt på Brøderup Højskole hvor hun tjente og lærte kogekunst over flere år. Blev gift med barndomsvennen forvalter Carl Poulsen-52 i 1913 og flyttede ind i forvalterboligen på herregården Juellinge og boede der i et års tid før de købte gården i Svennerup.
Hendes mand Carl Poulsen-52 var en generelt glad og uhyre flittig, aktiv mand, der dog ikke glemte at holde Lørdagen hellig. Han sørgede for at skåne Marie mest muligt, der gennem livet var præget af den hårde medfart det første halve år i Vester Egesborg. Hun måtte flere gange på Skodsborg Sanatorium for at samle kræfter. Carl døde som 65 årig slidt helt op af det hårde liv.

 

Marie Elisabeth Svane Schmidt-366
(f. 23 Maj 1911 -
Levnedsforløb
Født i Marstal på Ærø. Faderen Jens Clausen Schmidt-703 var skibsfører, desværre døde moderen tidligt af den spanske syge. Moderens ældste søster overtog herefter husførelsen.
Fik som 15 årig den første formiddagsplads og kom som 17 årig til København som tjenestepige for det pænere borgerskab.
Forskellige pladser i sydsjælland indtil hun endte på gården Kildevang i byen St.Røttinge. Lærte Jens Vilhelm-216 at kende og blev gift i 1941. Fulgte ham og hans liv, først på den forpagtede gård Fredensbo hvor børnene blev født. Derefter på ejendommen "Kildevang" hvor svoger og svigermoderen var en del af husholdningen og familien.

 

Marie Jensmine Hansen-39
(f. 29 September 1884 - † 16 Januar 1962)
Levnedsforløb
Gift med Peter Oluf Stobbe-76 i 1910 hvor de byggede et nyt stuehus i 1912. Marie sparede æggepengene sammen og rejste for en indkøbstur til Næstved (8.000 indbyggere) hver anden måned. Det foregik i Jumben forspændt den brune hest Thor. På parkeringspladsen spændte Marie hesten fra og gik tur i byen med ungerne. Disse æggepenge dækkede indkøb af fodtøj og ruller med diverse slags klæde. Hendes symaskine var en sort Singer med håndtræk. Egne fjer til egne dyner blev aflevere i poser og renset af manufakturhandleren i Næstved. Indkøbsturen gik iøvrigt altid forbi konditoren for en kop kaffe og et stykke kage.
Marie kunne hverken synge eller spille men nød selvfølgelig at se familien i leg. Lørdag aften var det vaske tid for de små, en balje blev stillet foran kakkelovnen i spisestuen for fælles bad.
Da børnene var små tog Marie og Peter Oluf gerne hele skoleklassen med i hestevogn for en badetur i Dybsø Fjord. Alle var sparsommelige til daglig, men når der var lejlighed til det, en fest, blev der lukket op.
Arvede omkring 4.000 kroner efter sin mor Sofie Andersen der døde omkring 1920 der blev brugt til at købe gården fri med. Gik oftest i hvid kittel når hun passede dyrene eller når hun slagtede grise og geder.
Den 29 Januar 1922 opdagede Ellen at lillesøster Ditte (Dagmar Kristine-215) var syg med streng feber og kaldte på mor og far. Peter Oluf ringede til lægen, men han havde ikke tid fordi den Den Spanske Syge huserede på egnen. Desuden var der var megen sne og det var svært fremkommeligt. Ditte fik krampe og døde 4 timer senere. Alle børnene var syge, men stuepigen Elvira Hansen tog sig af dem.

 

Marie Jensine Nielsen-339
(2 Maj 1893 - † 17 April 1981)
Levnedsforløb
Hustru til redaktøren Johannes Magnus Stobbe-73, kaldet Misse, huskes af mange som forgudet af Johannes. Meget moderne i påklædningen, gik for eksempel med pandebånd. Gift den 15 November 1914. Parret fik ikke egne børn, men var plejeforældre for Karen Buss Stobbe-408, der kom til den 14. Februar 1920, nu gift med Pastor Bertelsen.

 

Marie Oda Hansen-28
(f. 9 December 1903- † 23 August 1978)
Levnedsforløb
Datter af Jøns og Ida Kristine Hansson. Blev gift den 7 Nov 1924 med Hans Marius Johansen-106 og fik lejlighed på Øresundsvej på Amager. De to sønner og Gytta blev født der. Flyttede i 1933 til en 2½ værelses lejlighed på Telemarksgade 2 hvor de to yngste sønner blev født. Var hjemmegående husmor indtil børnene blev store hvor Oda fik rengøring i diverse forretninger.

 

Niels Hansen - 251
(f. 1850 - † 1916)
Levnedsforløb
Efter sigende en venlig mand hvor imod hans hustru Ellen Marie huskes som en skrap pige. De blev gift i Toksværd Kirke 1873. Han omtales som husmand i Nygårde under Sparresholm.
Niels Hansens må have været en kvik og rimeligt belæst mand. Hans børn blev tidligt taget ud af skolen i Toksværd, til stor fortrydelse for sognepræsten der var formand i sognerådet. han måtte derfor hvert år drage ud til de hjemme underviste børn for ved eksamen at overse om ungerne stod mål med skoleloven.

 

Niels Jensen-304
(f. 16 April 1869 - † 25 September 1945)
Levnedsforløb
Står i arkiverne opført som kusk på Sparresholm Gods, formentlig under Godsejer Oluf de Bang. Var siden en tid indtil 1922 vognmand i København for lædergrossist Ballin & Sønner. Niels havde sin mor til at holde hus for sig 3 år frem da Caroline Marie Olsen-300 døde i 1913. Hans mor og Emmy Stobbes-306 morfar var søskende. Moderen rejste tilbage til Dysted da Niels giftede sig anden gang med Marie Roth. Fra 1922 erhvervede han sig som træskomand ved gadekæret i Dysted By, Toksværd Sogn, påtog sig også saddelmager arbejder og var en kendt specialist i reservedele blandt andet i hessian, lærred til selvbindere. Det lille hus lignede snart et stort værksted. Den tredje hustru, Sønderjyden Meta Møller gav sig af med fransk vask og strygning, de fik dog et barn, Ida Marie Jensen. Han efterlod sig ved sin død kr. 773 i arv til sønnen Bendt Leo Stobbe.

 

Niels Vilhelm Magnus Hansen - 654
( f. 1 September 1874 - † Februar 1952)
Levnedsforløb
Vellidt tjener med betroede job hos den dygtige landmand Godsejer Oluf de Bang på Sparresholm. Var formentlig en vild krabat og mistede efter sigende senere nogle af sine tillidshverv. Lærte gartner faget her og kørte desuden for herskabet som kusk. Specielt kokkepigen på stedet, Alexandra-658 fra Bornholm, optog ham meget. De fik hurtigt pigen Harriet-659 i 1897 og blev gift året efter. Det formodes at de under Alexandras graviditet måtte flytte fra Sparreholm til slottet Frederiksdal i Lyngby hvor de kunne flytte ind tjeneste- og gartnerboligen "Spurveskul". Niels arbejde her som gartner og havde noget besvær med at forsørge den voksende børneflok. Måske dette var årsagen til at han huskes som værende noget glad for flasken.

 

Ole Andersen-208
(f. 1750 - † 31 August 1807)
Levnedsforløb
Ole Andersen lærte i sin ungdom om mølleriet, vistnok Tornemark vindmølle, i hvert fald opholdt han sig i denne by, da han 8. søndag efter Trinitatis 1768 stod fadder ved sin halvsøster Bodils dåb. Da han var udlært, fik han lyst til at se sig om, men han var stavnsbunden til Fuirendal gods under grevskabet Holsteinborg, og anmodede i 1770 det højgrevelige herskab, grevinde Fru Kammerherre H. Holstein, om tilladelse til at tjene uden for godset som møllersvend hos møller Johan Christian Cronberg, der 1764 havde overtaget fæstet af Hulemose vandmølle under Vordingborg rytterdistrikt efter sin fader Henrik Cronberg. Denne tilladelse fik han den 4. december 1770 på det vilkår, at han efter et års forløb igen skulle melde sig på godset. Han ville dog nok se lidt mere af verden og søgte igen om tilladelse til at rejse fra godset. I de følgende år tjente han først møller Hans Jacobsen og derefter sønnen Jacob Hansen, Magle mølle ved Næstved, kom derfra i tjeneste hos Hans Folmersen i Kimmerslev mølle, men vendte igen tilbage til Jacob Hansen, Magle mølle. Han havde da hvert år måttet søge godset om tilladelse til at have ophold uden for dets område, men endelig den 9. juni 1777, mens han var i Næstved, fik han som 27 årrig et frihedspas fra godset, så at han kunne rejse, hvorhen han ville, uden at ansøge om tilladelse.
Han var nu en fri mand, og den 25. april 1778 forlod han Næstved, og møller Jacob Hansen medgav ham et afskedspas, indeholdende et fint skudsmål med alle ønsker om forsynets nåde og velsignelse, ligesom han også af sin sognepræst i Næstved fik skudsmål med attest for, at han den 4. januar 1778 havde søgt Herrens bord, og at han ubehindret andetsteds kunne nyde kirkens goder.
Ole Andersen rejste til Køge, og her blev han den 20. maj 1778 trolovet med den 5 år yngre pige Kirsten Nielsdatter (f. 1755 - † 1821), datter af tidligere afdøde møller Niels Larsen (f. ? - † Marts 1756) og enke Ellen Larsdatter af Køge senere gift med møller Friderich Nielsen. De unge blev viet den 20. august samme år, 1778. Da Kirstens stedfader Friderich Nielsen (f. ? - † 1778) var død nogle måneder forinden, købte Ole Andersen "møllehus og vænge" den 2. September 1778 af svigermoderen, og den 4. januar 1779 fik han borgerskab i Køge. Ole Andersen omtales i folketællingen fra 1787 som boende udenfor Nørre-Port som husbonde og møller med 4 børn i alderen fra 1-7 år ( Friderich, Lars, Niels, Anders) og 2 tjenestefolk i alderen 18 og 21, desuden en logerende dreng Henning Larsen på 10 år. Ole købte i 1791 Stormøllen da Christen Pedersen netop var død.
Hans eget liv fik desværre en brat afslutning idet han blev skudt den 29. August og døde den 31 August 1807. Sognepræsten i Køge skrev følgende i kirkebogen: "Den 5.sept. 1807 jordet møller Ole Andersen, Køge, 57 år, begravet med sang. Dræbt af englænderne". Og postmesteren i Køge, Mathias Thye, sendte den 9. September 1807 en indberetning til det kongelige danske generalpostamt og fortalt her bl. a. følgende: "Mølleren Ole Andersen som boede norden for Køge, var gået ud af sin forstuedør for at se efter englænderne, og idet han vendte sig for at gå ind, kom der en fjendtlig engelsk officer der affyrede en kardæsk-kugle, som gik ind i ryggen på ham". Den 14-årige søn, Friederich, blev straks sendt af sted efter en læge, men mødte en engelsk officer, der spurgte, hvor han skulle hen. Drengen fortalt grædende, hvad der var sket, og officeren sørgede for, at en engelsk læge kom og fjernede kuglen, men forgæves. Mølleren døde desværre 2 dage derefter. Kuglen opbevares i mange år af Ole Andersens efterkommere.

 

Ole Hansen Fyhn-276
(f. 1691 - † Oktober 1749)
Levnedsforløb
Ole Hansen Fyhn, der var søn af Hans Fyhn og hustru Gertrud, nævntes året 1718 som bruger og fæster af en gård i Tornemark på 7 tdr. 1 fdk. hartkorn, under Baroniet Fuirendal, og hvor faderen, som sædvane var, formentlig boede som indsidder i sine sidste leveår. Giftede sig med Bodil AndersDatter og fik i 1719 fik de et barn der døde og fastelavnssøndag blev begravet på kirkegården. Året 1720 fik de datteren Anne, juleaften 1723 fik de sønnen Anders-269, november 1726 fik de sønnen Hans, 1731 fik de en datter der dog døde som fem årig. Ole er nævnt i lægdsrullen fra 1724 for Holsteinborg hvorunder Fuirendal hørte, som gårdmand.
Ole og Bodil nød tilsyneladende stor anseelse i Tornemark, såfremt man da kan slutte ud fra det antal gange de var i stadstøjet. Ole døde 58 år gammel i 1749.
Som det dengang var sædvane, giftede Bodil sig ret hurtigt igen. En uforsørget enkes tilværelse var som regel ensbetydende med et liv i armod og med store afsagn og det lykkedes hende da også at finde en mand der var villig til at forsørge hende. Hun blev gift med den jævnaldrende Hans Michelsen vinteren 1750 og døde 1760, 66 år gammel.

 

Ole Magnus Stobbe - 191
(f. 27 Marts 1943 -
Levnedsforløb
Var bydreng ved en købmand i mange år. Pressefotograf ...................

 

Ole Olsen-47
(f. 17 Oktober 1857 - † 26 December 1925)
Levnedsforløb
Født i byen Nyprøve i Everdrup Sogn. Kusk på Bækkeskov Gods under enke Anne Sophie E. Vind og sønnen Emil Vind. Blev gift med Ellen Marie Stobbe 1886 i Snesere Kirke som formentlig har tjent på Bækkeskov. Ole Olsen overtog Skovlykkegård som fæster den 31. Oktober 1893 efter sin svigerfar Ole Tias Stobbe, da svigerfaderen fandt ham mere velegnet end Peter Stobbe, til sidst selvstændig gårdmand i Sølperup.
På sine gamle dage, fra 1915 flyttede han og hustru hen i huset Aldersro i Sølperup. Hvor Johannes Elmo husker ham ofte sidende tæt på kakkelovnene for at varme sig. Skovlykkegården blev frakøbt Bækkeskov gods i 1912 ???? Låner af Magnus Vilhelm-33 i 1893 400 kroner. Han fik kun en søn Oluf Frederik Stobbe Olsen.

 

Ole Tias Stobbe - 10
(f. 29 Januar 1816 - † 10 September 1892)
Bopæl

Levnedsforløb
Født på Helledes Mølle den 29. Januar 1816 og hjemmedøbt den 4. februar af jordmoderen, idet moderen ikke gik i kirke.
Har rejst noget omkring i omegnen og arbejdet på forskellige møller. Ole Tias Stobbe fandt sig en ægtefælde (Ane Kristine Pedersdatter-23, 1814-1887) helt nede fra Kallehave Sogn; men hvordan de lærte hinanden at kende vides ikke. Da de blev gift den 23. Juni 1837 står den 23 årig Ole anført som fra Nyråds Mølle der ligger vest for Vordingborg. For første barns fødsel Amalie Sophie-40 den 29. Juni 1837 står han anført som mølleforpagter i Langebæk. Ved næste barns fødsel Marie Christine-142 den 16. Marts 1840 nævnes Stensby. Da Stensby ligger tæt på Langebæk kunne de have haft bolig her. Der var iøvrigt også en mølle i Stensby.
Den 29. December 1842 fik Ole Tias en gaard i god kvalitet i fæste under Bækkeskov ( Matr.nr. 1 - 14 c), den nuværende Skovløkkegaard i Sølperup. Måske efter tidlige gårdfæster Peder Nielsen. Formentlig hjulpet af moderens bekendskab med ejeren på Bækkeskov. Bækkeskov Gods er i det væsentligste påvirket af englænderen Charles Joseph Selby der byggede den nuværende hovedbygning i 1796-1805. I 1797 blev alt bøndergodset tilhørende Bækkeskov udskiftet. Hver af de de nybyggede fæstegårde, alle lige store og ens, stod Selby i 1.000 rdl. Ved tiltrædelsen fik bonden to spand heste, 10 køer, kakkelovn, bryggerkedel og et par lispund kløverfrø.
Hans to drenge Peter og Magnus Wilhelm, med 3 års forskel i alder, gik i Sjoltes Skole, hvorfra Magnus søn Kresten Vilhelm Stobbe fortæller at de to brødre var vidt forskellige.
Ole Tias huskes som en streng og hidsig mand.

 

Oluf Frederik Stobbe Olsen-48
(f. 1 Januar 1888 - † 21 November 1940)
Levnedsforløb
Meget vellidt og venlig mand. Boede sammen med forældre og hustru på Skovlykkegården fra 1913 indtil huset Aldersro blev bygget i 1915.
Slog ikke sine børn som følgende historie husket af Helene-51 viser. En morgen efter af køerne var malket glemte børnene at sikrer at fårene ikke kunne vælte mælkejungerne. For at hindre gentagelser blev alle 3 sendt i seng for resten af dagen. Der blev ikke udelt tæv hvilket var ganske almindelig på den tid.
Da mælkemanden kom kl 6 var far med børn ude og malke fra før kl 5 hvilket skete direkte på marken i perioden sidst i Maj til først i September. De 12-14 køer var bundet med pæl og tøjer og måtte derfor flyttes af børnene 3-4 gange om dagen. Skovlykkegården var et yndet sted for omegnens drenge at arbejde fordi de blev behandlet godt. Overtog Skovlykkegård som forpagter fra sine forældre ca 1918. Fik en blodprop og faldt om på gårdspladsen og døde i 1940.

 

Otto Svend Julius Liebing-325
(f. 9 Juni 1889 - † 3 April 1976)
Levnedsforløb
Som ung havde Otto forskellige småjobs. Blandt andet i Præstegården, men især den vellønnede chauffør stilling hos bager Hansen i Sdr. Jernløse der holdt i mange år. Overtog ved sit bryllup med Karen-326 svigerforældrenes gård i Butterup i 1915. Parterne byggede et lille hus på jorden og omkring et halvt år senere flyttede Ottos svigerfar Frederik Hansen-766 og hustru Karen-767 ind der. Det første år var slemt da sommeren var den tørreste i mands minde.

 

Per Stobbe-3
(f. 4 Oktober 1953 -
Fik i første ægteskab med Hannah sønnen Alexander og andet ægteskab med Andrea sønnen August.

 

Peter Stobbe - 9
(f. 26 Maj 1850 - † 18 September 1937)
Bopæl

Levnedsforløb
Da han var den sidste i børneflokken blev han forkælet, især Amalie Sofie-40 hans 14 år ældre søster tog sig meget af ham. Holdt hånden over ham når han havde skjult sig for sin mors opgaver.

Børnene fra Sølperup gik i Sjoltes Skole hvor der var en dygtig, men meget streng Lærer Christoffersen. Klø i massevis hørte til Dagens orden, både lussinger, Rebtamp og af Linealen over Fingrene. Hans bror Magnus Vilhelm var dygtig og samvittighedsfuld i Skolen, men gik alligevel grædende i Skole næsten hver Dag. Hans Broder Peter var en Dovenlars, men han gik syngende i Skole. Thi han tænkte: Klø skal jeg have enten jeg kan mine Ting eller ej.
Peter der var lidt tungnem, formentlig nærmere doven og aldrig kunne sine Lektier fik en Dag følgende Besked: Dersom han ikke kunne sin Lektie, så kunde han blot herefter rejse sig op. Fra den Tid rejste Peter sig op hver Dag.
Peter Stobbe blev drillet, moppet i skolen. Blev kaldt en Stob-skid som må have sat sig dybe spor idet han ændrede sine børns efternavn til Petersen.
Peter, fortæller følgende om sin Mor: Da han kom ind som Soldat til Kongens København, var der ikke noget der hed Soldaterhjem - de var udelukkende henvist til de mere eller mindre obskure Beværtninger. "Men min Moders Forbønner bevarede mig. Saadan ser jeg paa det", sagde han paa sine gamle dage.
Når der var marked med mulighed for lidt underholdning i Næstved gik han turen efter dagens job på gården og gik hjem om natten for straks at starte på job efter hjemkomst.
Peter boede længe hjemme fordi han håbede, at faderen ville overlade ham gården. Men Peter var lettere arbejdssky hvorimod søsteren Ellen Maries mand Ole Olsen-47 var mere stabil og en flittig landmand. Peter tog tilsyneladende ikke ud og tjente, men var dog ind imellem på Bækkeskov for at arbejde.

Vester Egesborg
Peter gifter sig som 32 årig i Vester Egesborg Kirke den 10 Januar 1882 med den jævnaldrende Kirsten HansDatter og bor i Vester Egesborg og han bor her indtil omkring 1918. De får sammen 5 børn hvoraf de 3, Johannes, Kristine og Marie bliver voksne. Et andet barn dør som 6 måneder gammel i vinteren 82. Moderen Kirsten dør af Tuberkulose den 14 Okt 1892. Det nyligt fødte barn Marie (f. 25 Marts 1892 - Juni 1984) er derfor meget svageligt. Peter havde svært ved at passe hende. På moderens begravelsesdagen aftaler familien at pigen får et forsøg hos Ole Olsen-47 og Ellen Marie-34, der samme dag tager barnet med hjem.
Det ses af broderen Magnus Vilhelms-33 regnskabsbog at Peter den 20. November 1889 lånte 100 kroner og yderligere August 1892 320 kroner. Det ses ikke af samme bog om de blev betalt tilbage eller det var en gave. Men det må betragtes som have været nødvendigt i forbindelse med hustruens sygdom.
Peter Stobbes anden hustru er enke, Ane-37 medbringende en dreng, der senere tager til USA. De bliver gift i 1894 og bor i Vester Egesborg indtil 1918 hvor de flytter.

Bonderup
I perioden 1918 til 1922 bor de i huset i Bonderup, i svinget på vejen fra Bonderup til Nr. Tvede, udenfor byen, med 5-6 tønder land og 2 køer af gammel dansk rød race samt nogle få grise. Han har ingen hest dog lånte naboen ham ind imellem en hest og redskaber. Høstede med le og tæskede manuelt med plejl. Petra Petersen-44 besøger dem ofte. Morfar Peter huskes som værende ikke ret god til at malke køer !! Men, Ane var jo også professionel. Peter røg flittigt kort langpipe dog kun indendørs og om aftenen.
Ane blev alvorligt syg og de solgte stedet i Bonderup og flyttede til et lille hus uden jord i Toksværd by med nr. 57 på hovedgaden. Peter besøger blandt andet skomageren længere op af gaden med regelmæssighed. Det må formodes at Peter fik økonomisk hjælp fra kommunen ??

Efter Anes død i 1923 flytter han til en lille lejlighed på Grønvej i Næstved. Lærte kort efter en anden gammel mand at kende som han boede hos på Fredensvej, oppe under taget. Blev syg og kom på sygehus en månedstid i vinteren 1926. Måtte herefter ikke bo alene og flyttede i en periode på 2-3 måneder ind hos Kristine-35 og Albert Petersen-56 indtil han flyttede til Sølperup.

Søleprup
Efter at Ole Olsen-47 døde i December 1925 flyttede Peter i foråret 1926 ind hos sin søster Ellen Marie Stobbe Olsen-34 i huset Aldersro, hvor han bor til sin død. Peter passede ikke noget i huset Aldersro, det var søsteren der opvartede ham. Han røg konstant på en kort langpipe med metallåg. Hyggede sig med at hugge og stable brænde eller nød livet på den østvendte havebænk. Havde som en gammel mand stort hvidt skæg og passede søsterens korthåret lille tyk hund, Pelle.

 

Peter Michael Stobbe-100
(f. 1947 - † 1985)
Levnedsforløb
Jounalist - blev dræbt i en trafik ulykke.

 

Peter Oluf Stobbe-42
(f. 22 August 1885 - † 11 Oktober1962)
Bopæl

Levnedsforløb
Opvokset på Hemmingsmosegård i St.Røttinge sammen med storebroderen Kresten og lillebror Johannes. Menig soldat, nummer 522/1907, ved Artilleriet i København fra den 12 Oktober 1907 og hjemsendt som konstabel den 29 Februar 1908. Står omtalt som svær af bygning, rene blå øjne med en tatovering på venstre underarm og for tiden utjenstdygtig.

Landmanden
Fæstede gården Arytthsminde i Vester Egesborg omkring 1909 og byggede formentlig et nyt stuehus omkring 1912. I 1910 ægteskab med Marie-39.
Peter Ouf var generelt en god håndværker, god til at tække og satte en ære i dette. Skar selv sidefjælde, staver, bund op på sav af selvfælde asketræer fra en dobbelt række træer rund omkring gården. Skar et enkelt sæt ski til hvert af børnene hvor et par gamle galocher var støvler på turene ned af Smedebanken. Bygget også en karrosel af et gammelt vognhjul til børnene.
Faderen var ligeså skydetosset som sønnen Magnus og gik ofte på jagt og skød fasaner, agerhøns, harer. Det var sognefogden der førte tilsyn med vildtbestanden og noterede antal nedlagte dyr. Een sæson måtte de kun fange 4 harer. Vildtbestanden reguleredes med varierende pris på patroner.
Eksperimenterede sidst i 20erne med krystal apparat samlet i en cigar kasse. Generelt opfattet som en hård negl, som blandt andet beskrives af at børnene til tider stod ret for fodenden af fars seng hver morgen kl 6, efter at de havde malket. Herefter blev der delt opgaver ud for dagen. Herefter stod faderen selv op.
Tiden under 1. Verdenskrig var slem men mosen blev en god indtægtskilde. Græsnings mulighederne var nærmest dårlige, mosen og de omkring liggende jorde blev derfor lejet ud til tørveproduktion og tvang ham til at sælge køerne for at købe nogle gamle igen efter krigen. På sine gamle dage var han flittig til at malke. Formentlig tvunget af nød. Børnene var jo stukket af fra reden.

Personen
Legede gerne om aftenen med børnene i timevis. Spillede på violin mens han sang for børnene. Købte først 4 blikfløjter som ungerne truttede i mens de fulgte faderen rundt om bordet i alle stuerne. Købte senere 4 violiner i 3/4 størrelse til drengene. Der fulgte nodebøger med orglet som undervisningsmateriale. Der var et stativ med numre på tangenter i stedet for noder. Far'en spillede sjældent efter noder på orglet. Leveret på gården fra København til 250 kroner alt inklusiv. Havde mange, mange violinnoder også med valse, operetter, viser som han kørte på cykel til Næstved og købte. På skrivebordet stod der en cylinder grammofon. Børnene havde deres egen cylinder til fri afbenyttelse med et udvalg af datidens slagere.

Læste meget og adskildte stærkt mellem musik/underholdning og religiøs musik.

Holdt søndagen hellig i den forstand at dyrene blev passet, men ellers drejede dagen sig om religiøst samværd og leg med børn. Hans holdning var at alle børnene skulle være missionærer eller sygeplejesker. Ellen var iøvrigt fars øjesten. Den dag Ellen blev sygeplejeske husker Knud at han fik to brune 10 krone sedler for sine anstrengelser med at luge ud på de 10 tdr land roer. Det var første gang faderen roste sønnen ! Lommepenge faldt på 2 kroner hver lørdag.

Missionæren
Peter Oluf arrangerede gennem mange år missionsmøder hver Torsdag aften med piger og drenge på skift, gerne en 10-15 stykker per gang der gik eller cyklede til gården fra omegnen. En gang om året var der KFUM/K møde for Næstved og omegn. Anlagde en fodboldbane øst for gården i 20erne for de mange unge mennesker der kom. Efter spillet blev de altid præsenteret for en prædiken.

 

Petra Petersen-44
(f. 31 December 1912 -
Levnedsforløb
Født i Trælløse. Flyttede som 4 årig til Ringsted. Den skolepligtige alder startede for første år i Holsted skole straks udenfor Næstved. Senere overflyttedes Petra til stor glæde til Næstved skole.

Da morfar Peter og mormor Ane boede i Bonderup kom den lille skolesøgende pige Petra på sommerferie 2-3 uger ad gangen og gerne også en uge i juleferien hvert år. Med tog fra Næstved til den tredje station Brandelev (Næstved-Præstø-Mern Banen 1900 til 1961) og gik herfra de 3-4 km til Bonderup. Om sommeren hjalp barnebarnet med arbejdet i marken. I høst sæsonen besøgte Petra også bedsteforældrene, fik hvide ærmer på når hun samlede strå på marken som Peter samlede til neg. Nogle gange måtte Petra på turen den ene kilometer til Brugsforeningen med en skrøbelig spånkurv med låg hjembringe den normale et punds brun Obel skæretobak indpakket som en kvadratisk høj pakke i groft papir til morfar.
Om vinteren når avisen skulle afleveres til naboen skulle der passes på skolefrakken og hun blev derfor pakket ind i mormors store trekantede sjal.
Petra besøgte sin nu enlige morfar et par gange i det lille hus ved kirken i Toksværd og husker at have gået ture med ham. Var forlovet med Viggo i 5 år. Holdt på at de først blev gift når han havde fast arbejde, hvilket ikke var let på den tid. Fik i 1932 et klapsammen foto udstyr af Viggo og tog en mængde billeder baseret på egen fremkaldning. Blandt andet af morfar Peter i haven og på bænken på Aldersro.
Da drengen kom i lærer først i 1960erne tog Petra ud som Kogekone. Oftest 2-4 gange om ugen blev maden fremstillet og serveret til større selskaber. Dette job stoppede helt i 1968. Fra 1969 til 1982 syede og reparerede tøj på et Børnehjem på den anden side af gaden. I en høj alder en meget frisk pige.

 

Poul Erik Stobbe - 192
(f. 19 Februar 1948 -
Levnedsforløb
Bygningskonstruktør, blev ramt af Sclerose først i 1990erne.

 

Poul Gabriel Andersen-58
(f. 12 August 1855 - † 26 Juli 1888)
Levnedsforløb
Landbrugsmedhjælper og senere kusk på godset "Søgård " ved Kvanløse hvor han traf Maren Christine Bentsen, stuepige på stedet. Datter af Jens og Kirsten Bensten.

Ansat den 1. Juli 1883 som Stationskarl ved "Det Sjællandske Jernbane Selskab" (SJS, 1847-1880). Gift med Maren-57 den 17 November 1883 og bosat i Smedelund-husene øst for Holbæk. Omkom ifølge kirkebogen ved at en vognlem på en jernbanevogn faldt ned på hans hoved og knuste hjerneskalden. Han blev kun 32 år. Nåede lige at se sit andet barn Karen Bentine-8, der blev født den 12. Maj 1888. Vognen, der kostede Poul livet, var formentlig den relativ lave 2-akselet grisevogn med bund hængslet lem placeret midt på siden af vognen. Samme år udtalte folketingsmand J.K.Lauridsen den kendte sætning om "den lidenskabelige Jernbanedrift".

Jernbanen strakte sig i 1863 på Sjælland alene fra Klampenborg til Kjøbenhavn og over Roskilde til Korsør. I 1874 blev strækningen Roskilde - Kalundborg, over 9 nye lokalstationer åbnet. Staten overtog i 1880 SJS, der bragte det samlede banenet op på 1242 km, som et led i at samle det statslige og alle privatbanerne. Dette blev dog først endeligt fuldbyrdet i April 1892 og endeligt lovgivet omkring den 8 Maj 1894. I tiden fra 80 til århundredskiftet udvikledes der en opkoncentrering mellem land og by. Andelsbevægelsen, industrialiseringen havde sin storhedstid og et stærkt øget krav til effektiv transport opstod, jernbanens store opblomstringstid.

 

Richard Wøldike Christensen-343
(f. 1911- † 1993)
Levnedsforløb
Født i Merløse, opvokset i Myrup og gik i skolen i Vester Egesborg. Faderen Peter Kristensen var maskinsmed og overtog senere den fædrene gård i Myrup og blev derved nærmest naboer til Peter Oluf Stobbe. Blev købmand i Nykøbing Sj. kort før han blev gift og Anna Helene-77 flyttede derop. Flyttede senere til Lov hvor han blev uddeler i andelsforeningen og handlede blandt andet med foderstof. Han havde generelt ikke held med at være erhvervende.
Hans bror solgte en landejendom og fik så mange penge for den at det meste af familien flyttede til Canada først i 40erne. De købte tidligt en landejendom på 13 tdr. for at begynde i landbruget. Fik chanchen og kom på GM-Chevrolet fabrikken udenfor Toronto og var der i 30 år. Samlede 2½ ton GM lastbiler, samlede blandt andet chassis. Boltede delene på rammen fortæller Magnus-75. Fik 3.000 CND om måneden og fik den samme løn efter han var gået på pension. Var i Danmark nogle gange.

 

Ruth Elisabeth Stobbe-87
(f. 17 Januar 1918 - 1996)
Levnedsforløb
Voksede op på den nye gård i St. Røttinge. Havde som barn to flotte røde fletninger. Ruth havde i Smidstrup skole øst for Tapperhøje de sidste år samme lærer som sin far Kresten, kaldet Lavs med navn Lars Jensen. Han var ikke så slem. Næste lærer var Tarp. Tjente på Farenlund gård i ½ år i sommeren 38 efter at søsteren Ellen-91 var rejst til England. I samme periode var Johannes-85 bestyrer. I November 38 kom Ruth på den udvidet Højskole i Haslev.
En god tid, på trods af rationering, huskes i 1942 på den lærde gamle Kostskole Herlufsholm for omkring 140 drenge. Et helt selvstændigt lille samfund med 4 elever, 2 piger, 1 karl, i køkkenet ledet af en husjomfru og den aristokratiske Fru Sørensen som chef der hver morgen samlede hele køkkenpersonalet til andagt i fruens kabinet.. Der ud over var der Oldfrue, taffeldækkere, tjenere, vægter, håndværker, lærer og mange andre. Arbejdstiden var fra kl 5 om morgenen til kl 20 om aftenen kun afbrudt af en time midt på dagen og 2 gange om ugen efftermiddagen fri. Ugelønnen var 25 kroner. Ånden og sammenholdet var godt.
Ruth Stobbe har senest i 25 år fungeret som leder for KFUM spejderne i Snesere Sogn hvor hjemmet på St. Røttingevej 5 var center.Trak sig tilbage Nov 1977.

 

Solveig Stobbe Poulsen-330
( f. 23 Februar 1920 -
Levnedsforløb
Opvokset sammen med broderen Frede på faderen Carl Poulsens gård. Blev som ung uddannet som dameskræderinde og drev i mange år selvstændig systue, nogle i Lillerød, senere i Nærum. Skrev i 1991 på sine børns opfordring et hæfte med sine barndomserindringer med titlen "Mellempige med fletninger".
Blev i 1943 gift med Aksel Kjøller-335, som i 30 år var ansat på Skodsborg Badesanatorium som Receptionistassistent og personalesekretær. Han har i flere bøger fortalt om sin barndom og om sit arbejdsliv på Skodsborg.

 

Svend Aage Petersen-5
(f. 1 Dec 1926 -
Levnedsforløb
Opvokset på landet i Sdr. og Nr. Jernløse ved Holbæk. Kørte mange ture med familien i den sorte Ford og så blandt andet afvandingen af Lammefjorden udført med store vindmøller der trak Arkemides snegle. For ung til at blive del af Anden Verdenskrig, men oplever med mellemrum overflyvninger for bombninger af København. Gift med Gytta Johansen of fik de to sønner Per og Flemming.

 

Thea Stobbe-80
(f. 15 Februar 1917
Levnedsforløb
Gift med Anders Erik Stobbe-54, en frisk, udadvendt, flittig pige. Præsten i Køng foranledigede på grund af sygeplejeske eftersprøgelse i Ringsted at Thea startede på uddannelsen som 25 årig. Efter ægteskab i 1943 flyttede de 2 unge til Ringstedgade 56 i Næstved, skråt overfor hospitalet, hvor de boede i 18 år indtil de flyttede til Fixvej den 10 Juni 1962. Thea havde fuldtidsjob mens Erik passede den fædrende gård indtil 1957, hvor gården blev solgt. Thea startede siden i børneafdelingen hvor Solveig liggende i barnevogn var med hver dag.
Virkede som sygeplejeske i 40 år, de første15 år på sygehus og resten af tiden som hjemmesygeplejeske hvortil hun meget praktisk fik kørekort i 1963, indtil hun gik på efterløn i 1982 som 65 årig. Så sent som i 1995 kører Thea stadig automobil.

 

Tias Stobbe-400
(f. ? - † ?)
Levnedsforløb
Måske søn af Hollandsk tilflytter. Måske Kromand i den af Christian 4. anlagte by Glükstadt i 1616. Havde måske andre sønner da der nu er mange Stobbe i Hamborg egnen.

 

Viggo Julius Hansen-90
(f. 13 Januar 1907 - † 23 Januar 1979)
Levnedsforløb
Startede i 1934 som håndsætter på Konservativt Folkeblad. Fortsatte et par år efter som maskinsætter indtil pensionering. Avisen gik ned efter nogle år men bogtrykker afdelingen og sætteriet fortsatte. Blev gift med Petra Petersen-44 i 1935 efter de have kendt hinanden i 5 år.

 

Villy Mario Frode Stubbe Olsen-608
(f. 6 Sep 1921 - † 26 May 1961)
Levnedsforløb
Selvstændig frisør fra 1951 til 57 i Salon Stubbe i Tåstrup. Skiftede job i 1957 til 60 som representant for Triumph skrivemaskiner med baggrund i at få mere tid til familien.

 

Vilhelm Frederik Schärfe-340
(f. 16 April 1908 - † 1983)
Levnedsforløb
Født i Söderbrarup i Tyskland ud af en børneflok på 6: Henrik, Adolf, Anna, Marie, Hans. Uddannet skrædder og syede ofte på Sømandshjemmet i Århus. Diakon uddannet fra Hillerød. Karakteriseret som en udadvendt, nøgtern lidt flegmatisk mand. Rejste blandt andet med hustru Ellen Sofie til Kuwait i 1972 for at besøge børnene.

Copyright - Stobbe 1997 - e-mail ps@stobbe - Home